Netflix’s nye superhelte serie ”The Umbrella Academy” blander action, familietraumer og tidsrejser.

Talentfilm om racisme og fremmedhad i Danmark imponerer

Anmeldt af: Martin Odgaard

Skræmmende realistisk rå, hård og mørk. Ny dansk talentfilm om fremmedhadet der ulmer under overfladen i det danske land.

Danmarks Sønner foregår i en nær fremtid, nemlig i 2025, hvor det er et år efter et historisk stort terrorangreb på dansk jord, hvor 23 mennesker mistede livet af en bombe på Nørreport station. Det har medført et splittet dansk samfund, hvor debatten domineres af fremmedhad og fordomme. Et folketingsvalg står for døren, og det nationalistiske parti National Bevægelsen med Martin Nordahl i front, står til at vinde en historisk sejr. Samtidig vokser radikalisering også i andre dele af samfundet. Den unge Zakaria, som selv på egen hånd mærker fremmedhadet i sin dagligdag, er på vej ud af en farlig sti, som følge af de mange spændinger og den tomme hverdag uden indhold. Han møder den ældre Ali med egne problemer, som guider ham på vej, men samtidig også gemmer på en afgørende hemmelighed.

Racisme og fordomme er emnerne, lige så meget som de udfordringer Danmarks står i, er i virkeligheden og ikke så fjernt igen. Netop disse elementer gør Danmarks Sønner til noget relevant, unikt og særligt vedrørende nutidens aktuelle debat. En debat stærkt præget og påvirket af had, vold, tryk og modtryk.

Danmarks Sønner bliver stærkere mod midten og slutningen hvor fortællingen tvistes betydeligt. Den både overrasker, imponere og rører men den holder os i et solidt jerngreb. Fortællingen krydres med fremragende flot skuespil af de to unge hovedrolleindehavere. Der bydes på skarpt skrevet historie med et plot der sparker hårdt og rammer som en mavepuster, i mere end en forstand. Og selvom det måske ikke lige er gys på papiret, er det alligevel skræmmende uhyggelig realisme.

Rasmus Bjerg udfylder rollen som den iskolde racist Martin Nordahl som let og sagtens kan ses som Rasmus Paludan eller for den sags skyld nye borgerliges frontløber, (ja endda DFs Martin Henriksen eller endnu en mulighed for sammenligning og parallellerne er jo desværre mange, så vælg selv). Det bliver dog næsten lidt ufrivilligt komisk med John Mogensen i baghovedet. Men Bjerg kan også være vred og fordomsfuld.

Danmarks Sønner er vanvittigt effektivt og råt fortalt. Og jo længere i historien vi kommer, jo højere er kvaliteten også. Den debuterende instruktør Ulaa Salim vælger ikke side og fortæller historien helt objektivt og upartisk, og derved bliver den barske historie aldrig ensidig, men lægger op til debat og eftertanke, hvor lærestregen tages til efterretning.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Netflix’s nye superhelte serie ”The Umbrella Academy” blander action, familietraumer og tidsrejser.