‘Vice’ fænger, skræmmer og imponerer

Anmeldt af: Alexander Grevy

Vice er et fascinerende og forstyrrende portræt af noget så abstrakt og universelt som magt – konkretiseret i amerikansk politik og personificeret af George W Bush’s højre hånd, Dick Cheney

‘Vice’ følger Dick Cheneys (Christian Bale) liv fra hans tidlige tyvere, hvor han var en fordrukken, formålsløs Yale-dropout, gennem hans florerende karriere i Washington – både indenfor politik og olie (selvom de to til tider kan være svære at differentiere mellem) – og til og med hans otte-årige tørn som George W Bush’s vicepræsident. Vi vidner hvordan han gradvist, væbnet med enorm tålmodighed på den ene side og hans kone Lynnes uhæmmede ambitioner på den anden, indhøster magt og indflydelse i den politiske sfære, og, trin for trin, sniger sig op i toppen af hierarkiet, hvor han, som en sand dukkefører, sidder med hånden knyttet om de usynlige tråde, der styrer hans politiske tropper.

Filmen er så tæt på den sande historie bag Bush’s vicepræsident Dick Cheney, som Adam McKay (The Big Short) og hans filmhold har kunnet komme, en opgave der næppe har været uden udfordringer, da Cheneys succes delvist – hvis ikke primært – skyldes hans skyggefulde persona og subtile manipulation. Men, som de selv skriver det i filmens indledende tekst: we fucking tried. Der bliver aldrig lagt skjult på, at dette blot er deres bedste bud på at forklare manden og hans mange (u)gerninger, og der bliver gjort brug af diverse underholdende og kreative fortællermetoder (a la The Big Short) for at understrege dette.

Der er et snert af sort humor – galgehumor, ville nogle måske kalde det – i mange af filmens scener, udtrykt enten gennem McKays subtekstuelle satire, Bales til tider fjogede Cheney eller fortællerens (Jesse Plemons) sarkasme. Dette står i stærk kontrast til de alvorlige og til tider skræmmende begivenheder, filmen egentlig beretter om, og resultatet af den dualisme er en mere menneskelig fortælling, der gør det af (eller grin) med både melodramaet og det knastørre politiske drama til fordel for en historie, man kan leve sig ind i og relatere til.

Men selv hvis man ikke har nogen interesse i amerikansk politik, Dick Cheneys gådefulde karakter eller Adam McKays auteurisme, så kan en af filmens bærende søjler måske stadig lokke: Christian Bales blændende portrættering af Cheney. På selvsamme måde som Russell Crowe gjorde sig næsten ugenkendelig i rollen som John Nash i ‘A Beautiful Mind’, er det til tider svært at ane Batman– og American Psycho-skuespilleren bag den facade af mimik og udtale, som han forsvinder ind i i forsøget på at ligne og lyde som Cheney – et forsøg der vel at mærke har indtjent ham en Oscar nominering. Det skal også være på sin plads at give et cadeau til Sam Rockwells Bush, Amy Adams’ Lynne Cheney og Steve Carells Donals Rumsfeld; her er der bestemt ikke knaphed på skuespillertalent.

‘Vice’ er med sin næsten to en halv times varighed måske en anelse for lang, men kan man overkomme det, er den på alle andre måder en fascinerende og medrivende film. Den borer dybt ned i amerikansk politik og viser os, hvordan det hele blot er et stort skakspil med et enkelt formål – magt – og hvordan der er få mennesker i verden så garvede til ”skak” som (vice)præsident Dick Cheney.