
Anmeldt af: Charlotte Philips Livet som singlemor er hårdt, men når man som Bridgette har en rig fantasi, kommer der hurtigt krydderi på den uromantiske tilværelse. I første sæson af ‘SMILF’ blev vi introduceret for Bridgette Bird (Frankie Shaw), der, med tungen lige i munden, prøvede at jonglere livet i Boston som alenemor og med jobbet som tutor. I anden sæson finder Bridgette ud af, hvad der er sket med hendes far, som hun i mange år har ledt efter. Derudover kæmper hun (stadig) med at få en hverdag med sønnen Larry op at køre, trods sit forliste forhold til Larrys far, Rafi (Miguel Gomez), og frustrationen over hans nye, unge kæreste. Bridgette drømmer også om at få en kæreste,...