'Vice' fænger, skræmmer og imponerer

Albas (unge) Astrid imponerer og rører i ægte biografi om forfatterikonet

Anmeldt af: Martin Odgaard

På sidste års Berlinale (filmfestival i Berlin), havde den dansk-svenske biografi om en af de største kvindelige børnebogsforfatter, verdenspremiere. Nu næsten et år senere kan vi her i hjemlandet få æren af at opleve det rørende mesterværk.

I den dansk-svenske biografi fortælles historien om da Astrid Lindgren var ung. For her skete der noget, som påvirkede hende dybt. Det var lidt af et mirakel og et uheld, der på samme tid kom til at forme hendes liv. Det var begivenheder, som gjorde hende til en af vor tids mest nyskabende kvinder og til den historiefortæller, en hel verden senere kom til at elske. Det er en fri fortolkning af den unge Astrid, uhyre smukt og skarpt portrætteret af Alba August.

‘Unge Astrid’ er en kærlig og længe ventet biografi om vor allesammens Astrid Lindgren i den svensk/danske fortælling af Pernille Fischer Christensen. For hvor er det sandt mesterværk og en af de stærkeste, mest rørende, mest respektfulde og præcist skildrede biografier længe set!

Unge Alba August brillerer i rollen som børnenes yndlingsforfatter, der hylder livet og de yngste. Filmen er skrevet af Pernille Fischer Christensen selv, og utroligt nok har hun fået selskab af hendes egen mand, den vanvittigt produktive, manus-udsprøjtende Kim Fupz Aakeson, der endnu engang har forfattet en stærk omgang drama af højeste kvalitet. De to har meget klogt valgt fokusere på mindre kendt periode af hendes opvækst med udfordringer, i en familie med visse normer og religion som grundsten. Historien var også ukendt for Pernille Fischer Christensen, men kom til som filmidé efter hun læste den i en avisartikel.

Alt spiller i denne historie om den unge livsglade fortællerpige fra landet, der med sit tydelige talent for ord, får arbejde hos en avisredaktør. Danske Trine Dyrholm medvirker også med løst-lyst, uglet hår, og hun levere i den grad også varen, på rutinen. Men Alba August, som også ses i Netflix serien The Rain, overstråler og imponere dybt, som unge Astrid, og hun går uden tvivl en lys fremtid på lærredet i møde.

‘Unge Astrid’ er en på alle måder fremragende flot fortælling, om den stærke kvinde fra Sverige. En film der på alle måder fungere til fulde, og røre sit publikum dybt. Lydsiden, skuespil, historie, tidsbillede, og klipning sidder lige i skabet. Det kunne ikke gøres bedre. Så hvad end man er fan af Astrid Lindgren og hendes mange historier eller ej, så elsker man hende helt sikkert efter dette dejlige selskab.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

'Vice' fænger, skræmmer og imponerer