Myremanden kravler videre i sommervarmen med hvepsen, selvom den ikke rigtig stikker!

Anmeldt af Martin Odgaard

Premiere idag.

For et par år siden så endnu en Marvel superhelt biograflærredets skær, nemlig den spøjse humørfyldte Ant-Man. 2’eren er nu ude, men er den overhovedet berettiget og nødvendig?

Historien starter umiddelbart efter begivenheder i “Captain America: Civil War”, hvor “Ant-Man” jo som bekendt hjalp nogle “Avengers”-venner, og han afsoner derfor nu sin dom som husarrest med fodlænke. Tiden bruges derfor på leg med datteren, trommesæt og spas med vennen og forretningspartneren. Men så får Ant-Man en besked der sender ham tilbage til de mange hjælpsomme myrer, nye narrestreger og flere heltegerninger
Doctor Hank Pym (Igen en ivrig og aldrende Michael Douglas) og datteren Hope (som er “The Wasp”) behøver nemlig hans hjælp, til at udrede fortidens fejl og begivenheder…

Fjollet og gakket, er universet i “Ant-Man” som bekendt, men grænsen trækkes alligevel hele tiden for hvad der er muligt, og det gør det lidt underligt, især med tanke på, at det altså er selv samme univers som de hårdkogte Avengers begår sig i. Men går den, så går den. Og de små “hotwheels” triller afsted derudaf, med den sædvanlige Cameo fra chefen (red. Stan Lee), og en klovn af en karakter på sidelinjen i form af Michael Peña som forretningspartneren Luis. Det grænser dog til det pinlige for Peña, men løjerlig, det er han.

Det er derudover altså den helt klassiske helte-opfølgning, Marvel leverer med “Ant-Man and the Wasp”. Vi møder nye udfordringer, fjender og en ny superskurk i form af “Ghost”, portrætteret af den skønne Hannah John-Kamen, som de fleste vil kunne genkende fra bl.a. “Ready Player One”, “Killjoys” og den nye “Tomb Raider”. Ghost-karakteren minder dog mest om noget man ser i klassisk Sci-Fi film som “Star Wars” eller “Star Trek”. Vi præsenteres selvfølgelig for de helt klassiske udfordringer, som en helt har med at leve to liv sideløbende, henholdsvis som far og som superhelt. Naturligvis er den i forvejen højteknologiske Ant-Man dragt også blevet til en forbedret superheltedragt med de tilhørende nyttige gadgets.

“Ant-Man And The Wasp” underholder helt bestemt og giver også anledning til flere grin undervejs, men spilletiden er for lang, når den kommer op på knap to timer. Paul Rudd er selv med blandt de hele 5 forfattere, der har anstrengt sig for en bred og kvalitetsfyldt historie. Og man kan også ane glæden ved projektet, men ikke kærligheden dertil. Det ender derfor desværre mere med kvantitet end kvalitet til sidst. Det til trods, vil de fleste nok alligevel gå tilfredse fra biografen, med den letfordøjelige helte-underholdning, der er skåret lige efter bogen. Men mere kunne altså være at ønske, med potentialet i mente.