CPH:DOX: Ud af militært dikatur fødes demokratisk diktatur?

Stop-motion film om Isreal-Palæstina-konflikten behandler et vigtigt emne, men formår ikke at gøre det interessant

Anmeldt af: Lou von Brockdorff

Stop-motion film om Isreal-Palæstina-konflikten er instrueret af norske Mats Grorud der får sin debut med ‘Tårnet’, som desværre skuffer.

‘Tårnet’ har sin handling i Palæstina hvor man følger den 11-årige Wardi som bor med sin familie i en flygtningelejr. Hun har boet her hele sit liv – hendes familie har boet i lejren siden hendes oldefar, Sidi blev forvist og flyttede ind i 1948. En dag giver Sidi en nøgle til sit barndomshjem til Wardi. Wardi tror at dette betyder at Sidi har mistet håbet, og beslutter sig derfor for at tage ud i flygtningelejren for at finde Sidis håb igen.

‘Tårnet’ er en stop-motion film og animationsfilm som er tilegnet voksne og måske ældre børn – den har i hvert fald en aldersgrænse som er på 11 år. Den fortæller på sin egen måde om Isreal-Palæstina-konflikten og om det tragiske og triste liv mange palæstinensere har haft i flygtningelejre. Den meget specielle animationsstil der er i filmen, og måden at fortælle historien på gør at filmen klart ikke er for små børn, da de ganske enkelt nok vil syntes filmen er virkelig kedelig og forstår måske ikke hvad den handler om.

Negativt er det også at filmen indimellem virker mere som en informationsfilm, hvor man bare bliver informeret om situationen for mange palæstinensere. Filmen er hverken sjov, medrivende eller spændende da den fortæller i et meget langsomt tempo, og på sådan en måde at man bliver kastet lidt tilbage til folkeskoleklassen hvor man indimellem skulle se kedelige dokumentare eller informationsfilm.

Der er derudover også noget med stemmerne som virker helt forkert – det virker for meget som noget der bare er lagt ovenpå, og det føles ikke som om at de rigtigt passer til karaktererne eller filmen. Det gør også at man har ret svært ved at blive engageret i filmen. Jeg blev desværre aldrig rigtigt engageret, og blev dermed desværre heller ikke aldrig rigtigt berørt af filmen.

Det skal dog sige at stop-motion arbejdet og animations delen er ganske fint lavet og holdt i en stil for sig selv. Dog hakker figurerne indimellem når de bevæger sig, og det er ikke en flydende blød bevægelse – der er et stykke op til produktioner som ‘Walter og Trofast’, ‘Flugten fra hønsegården’, ‘Coraline’ og ‘Corpse Bride’, som er mesterværker indenfor stop-motion film. Men ‘Tårnet’ holder sin meget specielle stil hele vejen igennem filmen og skildrer sig på den måde ud.

Der har helt sikkert været gode tanker bag ‘Tårnet’, men filmen virker alligevel virkelig lang, selvom den har en spilletid på kun 74 minutter – for mig var det dog 74 meget lange minutter. Håndværket bag filmen har været godt tænkt og godt udført, men fortællestilen og historiedelen falder desværre til jorden og fungerer aldrig rigtigt.

Mats Grorud skal dog have noget cadeau for at lave en stop-motion film med sådan et tung og vigtigt emne – og selvom filmen ikke er specielt velfungerende er det klart at publikummet vil gå klogere ud af biografen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

CPH:DOX: Ud af militært dikatur fødes demokratisk diktatur?