Racer and the Jailbird starter godt men ender med at køre i ring

Jurrasic World–Fallen Kingdom er underholdende men ikke meget mere end det

Anmeldt af: Lou von Brockdorff

Jurrasic World: Fallen Kingdom har premiere 7.juni 2018

jurassic_world_2

I 2015 kom der en ny film i Jurrasic Park serien, som hed Jurrasic Wold. Den var et hit blandt publikummet, men var ikke en stor anmelder darling. Nu er efterfølgeren så kommet.

I Jurrasic World fra 2015 blev der åbnet en ny dinosaur park på en ø udenfor Costa Rica. I ”Jurrasic World: The Fallen Kingdom” befinder dinosaurerne sig stadig på øen og lever der isoleret fra omverden. Nu 4 år efter at parken er lukket er vulkanen på øen ved at gå i udbrud og dinosaurernes eksistens er truet. Derfor bliver de to dinosaur eksperter, Owen og Claire tilkaldt for at hjælpe. Men da de ankommer til øen finder de hurtigt ud af at der ligger en bagtanke bag og at der er mere på spil end bare at redde dinosaurerne.

Det er igen Chris Pratt og Bryce Dallas Howard som spiller de to hovedroller Owen og Claire. Det er to meget charmerende skuespillere som gør det fint, men som ikke gør mere end højest nødvendigt. Det samme er gældende for resten af castet.

En del af kritikken på filmen fra 2015 gik på at dyrene var computeranimeret og ikke var animatronics, som blev brugt i de første film. Når man bruger animatronics så er dinosaurerne til stede på settet som robot dyr. I ”Jurrasic World: Fallen Kingdom” har filmskaberne valgt at lytte til kritikken og har fået en del animatronics med. Det er et godt valgt for det gør at man tror mere på dinosaurerne og gør også at man ikke blive revet ud af biografoplevelsen.

Det er J.A Bayona der har instrueret filmen. Han er en meget talentfuld instruktør som har instrueret mesterværker som Børnehjemmet og Syv Minutter over Midnat, og derudover en del kortfilm og musikvideoer. Han har med “Jurrasic World: Fallen Kingdom” lavet en film som er ganske underholdende og velfungerende.

Jurrasic Park fra 1993 er et mesterværk og er en sindssygt gennemført film som stadig fungerer fantastisk i dag. Det er en film hvor dyrene er så livagtige at man virkeligt tror på dem. Selvom Jurrasic World: Fallen Kingdom også har animatronics og er en flot og underholdende film, så kan den desværre ikke måle sig med den første film. Men det er 2 timer solid dinosaur underholdning som er bedre end filmen fra 2015 og som sikkert bliver et hit imellem fans.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Racer and the Jailbird starter godt men ender med at køre i ring