Disneys nye Aladdin mangler tegnefilmens magi!

Anmeldt af: Lou von Brockdorff

I 1992 kom Disney tegnefilmen ‘Aladdin’, som nu bliver set som en af de bedste disney tegnefilm, og er lidt af en klassiker. Spørgsmålet er nu om den nye live action film kan leve op til forventningerne?

Aladdin er en ung forældreløs gadedreng, der bor i Agrabah med sin eneste ven – aben Abu. Hans dage går med at stjæle mad og samtidig flygte fra soldaterne for ikke at blive fanget. Da han en dag møder prinsesse Jasmin, som han tror er en hofdame, bliver han forelsket og vil meget gerne tilbage og møde hende igen. Han får sig smuglet ind på slottet, men da han gør dette bliver sultanens tro tjener Jafar interesserede i ham, da han skal bruge en usleben diamant til at hente en lampe til ham. Aladdin gør dette, og det bliver starten på et eventyr med prinser, prinsesser, en ond troldmand, et flyvende tæppe og en lampeånd.

‘Aladdin’ er instrueret af Guy Ritchie, som brød igennem i 1990’er med film som ‘Lock, Stock and two smoking Barrels’ og ‘Snatch’. Han har siden hen lavet en god bunke film op igennem 2000’erne. Hans film er ofte kendetegnet ved en hurtigt dialog som flyver imellem skuespillerne, en meget hurtig og musikalsk klipning og ofte lidt skæve karakterer.

Klipningen i ‘Aladdin’ er til tider meget hurtigt og musikalsk, men jeg må indrømme at der ikke er særlig mange ting i filmen som kendetegner sig som en Guy Ritchie film.

Will Smith spiller lampeånden Genie, mens Mena Massoud spiller Aladdin og Naomi Scott spiller Jasmin. I ‘Aladdin’ fra 1992 leverede Robbie Williams en genial præstation som Genie. Det gør Will Smith desværre ikke. Det er som om hans dialog prøver at være mere snappy og hurtigt, men samtidig med den bliver det, så er den ikke leveret særligt godt. En nøgle scene med Genie fra tegnefilmen er desværre også blevet fuldstændigt ødelagt i den nye film, da man har prøvet at gøre den mere moderne.

Derudover syntes jeg der gik uendeligt lang tid før man mødte Genie. ‘Aladdin’ fra 2019 er ca. en halv time længere end den originale film, og man føler ind imellem at filmen er lidt langtrukken. Tingene kunne godt ske hurtigere, men der bliver dvælet lidt for meget ved nogle ting – som desværre ender med at ødelægge tempoet i filmen lidt.

Når det er sagt så skal der roses hvor roses kan, og jeg syntes Massoud og Scott er virkeligt gode som Aladdin og Jasmin. Jasmin har fået en ny mere moderne sang, som ikke er særligt god, og den virker underligt proppet ind. Men de to har god kemi og spiller virkeligt troværdigt – og så er begge to virkeligt godt castet.

Filmen er ikke som sådan dårlig, men den ekstra halve time gør at filmen føltes lidt for lang, og 2 timer er også en meget lang spilletid for en børnefilm. Jeg var dog til tider ganske underholdt og begejstret – især i nogle af de virkeligt flotte koregraferet sang og dansescener.

Styrken i ‘Aladdin’ ligger klart i de imponerende sangnumre, og den vil fungere fint som en mildt underholdende familiefilm.