
Anmeldt af: Anders Davies Brad Pitt er tilbage på toppen af sin karriere, med en glimrende præstation i ‘Once upon a time in… Hollywood’ og nu i ‘Ad Astra’. De seneste år har vi set film, der har brugt rummet som baggrund for udfoldelsen af nogle visuelt prangende og tematisk medrivende film, såsom Interstellar” og ‘Gravity’. Allerede før dens premiere er ‘Ad Astra’ blevet sammenlignet netop disse film, og af enten tematiske eller visuelle grunde er det også sammenligner, der giver mening at lave. I en fremtid, der ikke føles så fjern fra vores, møder vi astronauten Roy McBride(Brad Pitt). Han arbejder på en rumstation lige uden for jordens atmosfære, hvor en mystisk energiudladning, får stationen til at springe i...