Julemandens datter er en sød julefilm men ikke meget mere end det

Anmeldt af: Lou von Brockdorff

Ligesom juleslik i butikkerne i oktober, så er julefilm i november åbenbart blevet en ting og ‘Julemandens datter’ er en sød og charmerende julefilm for hele familien.

I Grønland bor den 12-årig Lucia med sin mor Claudia og med julemanden som far. Lucia går på den internationale julemandsskole, men går ikke i julemandsklassen, da den kun er for drenge – For det er kun mænd som kan være julemænd. Lucia syntes dette er meget uretfærdigt da hun drømmer om at blive julemand. Da Lucia får chancen for at komme i julemandsklassen får hun til opgave at skulle opfylde menneskedrengen Alberts største ønske – at gøre hans far rask. Alberts far er blevet smittet af den frygtelige Krampus, og Lucia står derfor over for en næsten umulig opgave i at gøre ham rask.

Det er holdet bag julekalenderne ‘Ludvig og julemanden’, ‘Tvillingerne og julemanden’ og biografsuccesen ‘Emma og julemanden’ som står bag filmen. Instruktøren Christian Dyekjær har dog intet med de to julekalendere at gøre, men er instruktøren som også lavede filmen ‘Fantasten’ der kom ud sidste år. Der er også nye folk foran kameraet da Martin Buch har overtaget rollen som julemanden fra Lars Hjortshøj, og ved sin side har han Mia Lyhne som kone og Ella Testa Kusk som datter.

Udover de tre skuespillere er der et stjernespækket cast med i filmen som bl.a. tæller Nicolaj Kopernikus, Ulf Pilgaard, Mette Horn og Peter Gantzler. Det er et godt cast som alle gør det godt. Dette er især en film med gode skuespilspræstationer fra børnene – især fra Ella Testa Kusk, men også fra Peter Sejer Winther som spiller Albert. De har begge et supergodt sammenspil med de andre skuespillere og bærer filmen flot.

Historien i ‘Julemandens datter’ er en meget typisk julefortælling, og der er derfor ikke de store overraskelser. Også fordi tonen i filmen lægger sig meget op af de to tidligere julekalendere og ‘Emma og julemanden’. Det er en typisk fortælling som man kan kende som ”A Hero’s Journey”. Altså en film hvor en karakter skal igennem nogle prøvelser for at nå frem til det mål de vil frem til. Det fungerer godt i julefilm, selvom det i nogle julefilm ender med at blive klistrende sukkersødt.

Denne film formår at balancere den søde fortælling og julecharmen på en rigtigt fin måde som gør at filmen ender med at blive en rigtigt fin fortælling. Det er også fordi at Lucia karakteren er super sej og gerne vil bryde ud af de gamle traditioner, hvor hun er forudbestemt til bare at være julemandens kone. Det er en rigtigt god karakter som passer perfekt i vores Me-too tider.

Alligevel er der i denne slags film begrænsninger for hvor god filmen kan være, da man ligesom i mange andre af denne slags film kender handlingen og der er ikke nogle overraskelser i denne film. Det er dog en rigtigt charmerende julefilm som man sagtens kan nyde med hele familien og som man kommer i julestemning af.