Touch Me Not ser du med kroppen – og den fortæller ikke hvordan

Fra julehygge over julemareridt til menneskelig nærvær

Anmeldt af: Susanne Schatz

Juletiden er over os og med en af dette års første julefilm får vi et indblik i hvordan julen kan være på godt og ondt – men dog mest på ondt. 

Julens traditioner er en vej til tryghed og hygge, men forandres her til løgn og “menneskelig afgrund”, hvilket vises udtryksfuldt i Paprika Steens nyeste film. En sammenbragt familie, med bl.a. en storesøster som hvert år er ansvarlig for julehygge, svigerforældre som ikke passer til resten, en teenager datter som går rundt med en stor sorg og en uvelkommen lillesøster med sin nye familie. Falsk høflighed og respektløshed, ”den gode tone” og den samtidige blindhed over for børnenes behov og følelser fører til en ret kaotisk juleweekend, hvor mange ting bliver sagt uden at nævne det væsentlige!

Paprika Steen viste allerede med hendes film ”Lad de små børn”, at hun formår at afdække dybe menneskelige fejl og sårbarhed. I ”Den tid på året” har hun en dobbelt udfordring – at være instruktør og selv være med i filmen! Hun har valgt en perlerække af danske skuespiller, bl.a. Sofie Gråbøl, Lars Brygmann, Jacob Lohmann, Lars Knutzon og Karen Lise Mynster, som garanterer for at de forskellige karakterer bliver præsenteret på den allerbedste måde.

Det sker ikke så hyppigt at man allerede under den første scene begynder at grine, hvilket forsætter filmen igennem, samtidig med at der undervejs også er scener, vist gennem små detaljer, der er så rørende at en lille tåre falder. Enten genkender man sig selv i den ene eller anden karakter, eller man genkender i hvert fald en pårørende! De voksne i filmen virker i første omgang ikke særlig tiltrækkende, men i løbet af filmen forstår man hvorfor de er som de er, og at der egentlig altid ligger længsel, svigt, sår, skuffelse og smerte bag facaden, og når den så falder bliver personen lige pludselig elskværdig igen …

Det er en fornøjelse at følge de forskellige facetter af de voksne hovedpersoner men ”de hemmelige stjerner” i filmen er børnene. Hvor forældrene agerer fuldkommen selvoptaget, er børnene i stand til at give hinanden omsorg og tryghed. De forstår, at det sommetider er de små ting, som skaber nærvær og gør en forskel!

Den tid på året” er en utrolig vellykket ”julefilm” og adskiller sig fra andre på den måde, at filmen indeholder: kaos, katastrofer og håb! Den underholder, rører og vækker til eftertanke – alt det, som en god film skal! Min varmeste anbefaling er: Tag jeres familie med i biffen og nyd filmen!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Touch Me Not ser du med kroppen – og den fortæller ikke hvordan