Myremanden kravler videre i sommervarmen  med hvepsen, selvom den ikke rigtig stikker! 

Dansker indtager Hollywood med fantasiverden i børnehøjde

Anmeldt af Martin Odgaard

Premiere idag.

Copyright: Scanbox

Den danske instruktør Anders Walter kom på alles læber da han for et par siden med kortfilmen “Helium” vandt en Oscar for bedste kortfilm. Det var selvfølgelig startskuddet til et Hollywoodeventyr for danskeren, og som mange andre før ham, skulle han nu forsøge at indfrie de tårnhøje forventninger. Nu er tiden så kommet, hvor hans første amerikansk producerede film har premiere herhjemme, nemlig “I Kill Giants” og den er bestemt en vellykket én..!

Copyright: Scanbox

Vi følger den ensomme teenagepige Barbara som er udfordret af uro på hjemmefronten, og bliver mobbet i skolen for at tro på kæmper og magi. Barbara forårsager også ballade derhjemme, hvor hendes mor er syg og derfor må den voksne storesøster, (Imogen Poots) kæmpe en kamp for at holde sammen på familien, og sin fantasifulde lillesøster. Men med tiden kommer den hjælpsomme skolepsykolog ind på livet af Barbara, og det bliver klart, at pigens fantasifulde korstog mod kæmperne bunder i nogle meget alvorlige og sande udfordringer.

Det kan være svært at skilte en ensom teenage pige i problemer, så det bliver troværdigt. Men Anders Walter lykkedes med at fortælle en fantasifuld og rørende historie på samme tid, som er virkelig velspillet og velskskrevet. Barbara er nemlig en pige i problemer, som de fleste kan relatere til, på den ene eller anden måde, ikke kun som barn og teenager, hvor vi alle har været, men selv som voksen kan vi opleve samme udfordringer og kriser. Det at have nogen nært, som men intet selv kan gøre noget for, men bekymrer sig så meget, at intet andet betyder, og er muligt.

“I Kill Giants” får sået en vis tvivl i i os, om det nu er rigtig, det som Babara kæmper for og påstår, for så meget tror hun selv på det. Og da hun får en veninde, som hjælpsomt støtter hende, får den charmerende fortælling kun endnu mere liv og varme. Walter har i øvrigt fået hjælp til at producere af Kim Magnussen, som også stod for at producere Oscar vinderen “Helium”, og det har altså vist sig at være en god idé igen.

Walter’s fremtid udenfor landets grænser ser bestemt lys ud med denne første vellykkede film. Det er en intelligent familiefilm, som minder os om at leg og eventyr er vigtig og godt, men ikke aldrig må gå hen og blive en flugt fra virkelighedens verden, selvom den til tider kan være hård. “I Kill Giants” er et fantasifuldt frisk pust, der er så fornøjelig skøn og samtidig rørende tur at dykke ned i, at det gør både ondt og godt at opleve den.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Myremanden kravler videre i sommervarmen  med hvepsen, selvom den ikke rigtig stikker!