Ordets Magt – en ung forstadskvindes dannelsesrejse.

De utrolige 2 er en god og medrivende animations familiefilm

Anmeldt af: Lou von Brockdorff

Med “De Utrolige 2” vender Pixar tilbage til den elskelige familien Parr og deres superkræfter 14 år efter originalen

I ‘De Utrolige 2’ møder vi igennem superhelte familien Parr. Handlingen i filmen foregår umiddelbart lige efter den første film og superhelte er derfor stadig ulovlige. Så da familien forsøger at redde byen ender de med at blive arresteret. Lige efter at de er blevet løsladt møder de den velhavende Winston Deavor og hans søster Evelyn Deavor som vil starte et nyt projekt der skal gøre superhelte lovlige igen. De er især interesseret i at bruge Helen Parrs superhelte kræfter til at starte projektet. Det betyder at Helen Parr skal arbejde imens Bob Parr skal være hjemmegående far og passe børnene. Det skal vise sig at blive noget af en udfordring for begge, da Bob Parr har svært ved rollen som hjemmegående og Helen kommer på sporet af en superskurk hun ikke kan klare alene.

De utrolige fra 2004 var en ekstremt underholdende og seværdig superhelte animationsfilm som var vildt underholdende både for børn, unge og forældrene. Eller kort sagt en vildt velfungerende familiefilm. Den endte også med at vinde en Oscar for bedste animationsfilm og var også nomineret til bedste manuskript.

Der har derfor så længe været tale om en efterfølger med de samme skuespillere og samme instruktør. Det er Pixar-geniet Brad Bird som står bag både ‘De Utrolige 1 og 2’. Han er manden som også gav os ‘Drengen og Jernkæmpen’ og ‘Ratatouille’.

Han har med ‘De Utrolige 2’ lavet en film som er mindst ligeså flot visuelt som den første film, hvis ikke flottere. Der er ikke en finger at sætte på den fuldstændigt fremragende og levende animation, og det er selvfølgelig også på grund af de mange dygtige animatorer og tegnere som har arbejdet på filmen.

Handlingen i filmen tager udgangspunkt i et meget sjovt emne med en hjemmegående far og en mor som er ude at arbejde og tjene pengene. Især da Bob Parr er en mand med en lidt gammeldags forestilling om at mændene skal tjene pengene, imens kvinden går hjemme og passer familien. Bob Parr er en meget stolt mand og det er helt tydeligt at hans manddom lider et gevaldigt knæk, både fordi hans kone bliver valgt over ham til at arbejde, og fordi hans egne evner ikke bliver vurderet til at være gode nok.

Selvom det er en meget sjov ide er handlingen ikke helt så stram og velskrevet som den første film, da der også er lidt flere sidehistorier her.

Alligevel er dette en god familiefilm som sikkert vil ramme børn rigtigt fin og man skal nok forberede sig på at købe madpakker og drikkedunke og legetøj med figurene på, da det er figurer som er meget likeable og især er Parr børnene super cool og er klart forbilleder for andre børn. De vil gerne ud og bruge deres superkræfter men bliver tvunget til at lægge en dæmper på hvem de er, da det er ulovligt at være superhelte. Det gør at børnene til tider er meget frustreret og på andre måder prøver at udvise deres frustrationer.

‘De Utrolige 2’ er en virkeligt god animationsfilm som både er vildt flot og underholdende. Den lever dog ikke op til den første film, da den første film er et moderne animationsmesterværk. Men man kan sagtens samle hele familien og tage dem med i biografen. Og det er klart en film hvor både forældre og børn går ud af biografen glade og tilfredse og vældig godt underholdt.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ordets Magt – en ung forstadskvindes dannelsesrejse.