Maria stuart – Dronning af Skotland – viser enkelte gange noget spændende, men efterlader alligevel publikummet med en følelses af, at det kunne være så meget mere

Anmeldt af: Lou von Brockdorff

Et kostumedrama om magt og jalousi på lidt over to timer er en lang og en smule ligegyldig oplevelse.

1 1561 beslutter den 18-årige Maria Stuart at vende tilbage til Skotland for at indtage sin retmæssige trone. I hendes fravær har Englands nye dronning Elizabeth siddet på tronen. Da Maria Stuart vender tilbage bliver det en direkte udfordring for dronning Elizabeth, og den mængde mænd som har styret Skotland. Stuarts lyst til at indtage tronen bliver starten på et fjendskab imellem de to kvinder – da Elizabeth repræsenterer England og Maria er katolsk leder over et protestantisk Skotland. Alligevel er de to meget forskellige kvinder måske de eneste som kan spejle sig i hinanden.

‘Maria Stuart – Dronning af Skotland’ er instrueret af Josie Rourke – som har sin instruktørdebut med denne film, og forsøger at dykke ned i den dramatiske konflikt imellem de to kvinder, og forsøger at fortælle deres historie. I rollerne som Maria og Elizabeth har vi Saoirse Ronan og Margot Robbie, som leverer gode og stærke præstationer – og formår at formidle de stærke kvinders følelser og magtkamp meget overbevisende. De to kvinder er nogle af de dygtigeste unge amerikanske skuespillere, og der er da heller ikke en finger at sætte på deres skuespil. Især Margot Robbie leverer en virkeligt nuancer præstation og brillere.

Filmen er også virkeligt flot, med nogle flotte scener og imponerende locations. Dette meget flotte visuelle udtryk, og den dramatiske magtkamp gør at filmen indeholder alt det et kostumedrama skal indeholde.

Det er svært ikke at sammenligne denne film lidt med ‘The Favourite’, som udkom tidligere i år og som også er et kostumedrama med et jalousi lag og en magtkamp. Forskellen på de to film er dog at jalousi dramaet i ‘The Favourite’ virker mere interessant og nærværende. Det er som om der er mere på spil i den film –  i ‘Maria Stuart – Dronning af Skotland’ virker dramaet mere ligegyldigt og man er slet ikke følelsesmæssigt med på rejsen.

Da man ikke rigtigt på noget tidspunkt er særligt investeret i historien virker en spilletid på lidt over 2 timer også meget langt. Man kunne med fordel havde skåret en smule ned på spilletiden, og måske havde lavet en mere kompakt lille film, hvor den var mere intens og ikke føltes som en meget lang filmoplevelse.

Dog kan filmen godt anbefales hvis man er fan af kostumedramaer med godt skuespil og som er meget gennemførte med kostumer og alt hvad der ellers er dertilhørende. Men udover disse ting er filmen – især på historiesiden, en noget flad fornemmelse og man sidder desværre med en følelse se at det kunne have været så meget mere.