Touch Me Not ser du med kroppen – og den fortæller ikke hvordan

Af Marlice Ellie Elyoe

Med Guldbjørnen fra Berlinalen i hænderne, så tilbyder ‘Touch Me Not’ sig i biograferne nu. Filmen danser på grænsen mellem dokumentar og fiktion og sammensmelter sig til en interaktiv oplevelse, hvor seernes egne kropslige reaktioner fortæller alt mellem linjerne.

‘Touch Me Not’ dykker ned i mødet mellem kroppe. Den slags møder, som vi ikke kan give et mærkat eller hvor vi kan finde en vej ud af oplevelsen ved at klamre os til hvem vi vil opleves som. Den slags møder, hvor man er tvunget til at observere sig selv. Lærredet berøres af alle former for kroppe. Kroppe der sjældent kan bevæge sig uden dom og kroppe som man kunne dømme, havde fribilletten til at forstås neutral. Konfronterende undersøger ‘Touch Me Not’ oplevelsen som kommer forud for ordene.

På første side af to ligeløbende fortællinger følger vi den afkoblede dokumentarist Laura, spillet af Laura Benson. Laura er fanget i en frygt uden formulering og betaler hyppigt for at se en uforstående mand onanere foran hende, mens hun suger sig blind på hvad der fragmenteret ligger i afstanden mellem dem. Dragende overintellektualiseret og med en tung higen, som føles som optakten til prøvesprængninger, er hun fastsat på at turde opleve berøring.

Med kameraet som en magnet til fragmenterne beslutter hun sig for at prøve to terapeuter med hver deres metoder: den transkønnede terapeut Hanna, som råder over en særlig ømhed og terapeuten Seani som anvender fastholdelse og taktil stimulering til at nedbryde Lauras modstand, som fremtvinger hendes aggression. Filmen er skrevet og instrueret af Adina Pintilie, der samtidig varetager rollen som meddokumentaristen i Lauras ribbensåbnende selvjagt.

På den anden side af fortællingen følger vi en nærmest himmerigt hvidklædt hospitalsenhed. Her møder vi multihandicappede Christian og kræftsyge Tomas, spillet af Christian Bayerlein og Tómas Lemarquis, kendt fra Blade Runne 2049 og X-men Apocalypse. Tomas har installeret en sorg i hans tab af helbred, som ligger en hinde over hvor han tænker han burde høre til. I intim kropslig kontakt med spirituelle Christian konfronteres Tomas med sin skjulte modstand og tvinges til at forstå at sorgen er et valg.

I blandingen mellem fiktion og dokumentar opstøver ‘Touch Me Not’ en særlig frekvens, hvor det sårbarligt banale bliver en modig beretning om den mest intime form for frygt. Filmisk er det intime indhold båret på en gennemgående klinisk ramme, med en kuldskær palette som nedtoner al larm omkring det usagte.

I mødet med nedbrydelsen af modstand, kommer man i kontakt med hvilke barrierer der holder selvet sikkert, men som råber på frihed. ‘Touch Me Not’ er en unik oplevelse, især hvis du tør.