Højt forventet finale af Jussi Adler Olsens Afdeling Q-række skuffer ikke

Anmeldt af: Susanne Schatz

For aller sidste gang er det Nikolaj Lie Kaas og Faras Faras som spiller det umage makkerpar i Afdeling Q

Afdeling Q’s ”dreamteam” synes at være i opløsning, for Assad vil videre og søge en ny stilling. Midt i den triste stemning forandrer et uhyggeligt fund i en lejlighed i Københavns centrum alt. 3 mumificerede lig draperende omkring et bord og en ledig plads kræver en grundig og hurtig opklaring af faktorerne, hvem, hvornår og hvorfor. Assad har en uge tilbage indtil han skal begynde på den nye afdeling. Men da Carl Mørck overtager sagen kan han regne med sin makker, og deres grundige research fører dem tilbage til 60erne og til den berygtede kvindeanstalt Sprogø, hvor ”utugtige piger” blev tvangssteriliseret. Dog findes der tydelige tegn på at den kapitel i Danmarks historie endnu ikke er overstået! Da Mørck og Assad afslører et kæmpe netværk i de højere kredse indleder de et kapløb mod tiden for at forhindre en endnu større katastrofe.

Instruktøren til den 4. afdeling Q-film er Christoffer Boe, som bl.a. står bag den succesfulde filmatisering af ‘Spies og Glistrup’. Med et budget på 38,2 mio. kr kunne han vælge et stjernebesat cast, såvel i hovedrollerne (bl.a. Nikolaj Lie Kaas, Nicolas Bro og Søren Pilmark) som i birollerne(fx. Birthe Neumann, Anders Juul, Pelle Trinesen)

De første minutter af ‘Journal 64’ er medrivende og ophidsende og skiftet mellem nutid og 60erne giver en speciel effekt – men desværre forliser spændingen lidt i løbet af filmen. Alligevel er der overraskende vendinger, og at følge Mørcks og Assads research er meget interessant og ansporende.

Sne og regnvejr viser Københavns triste sider og passer perfekt til atmosfæren! Man kan godt sige at filmen er en thriller, men heldigvis ”på en dansk måde”. Actionscenerne supplerer i stedet for at slå handlingen og karaktererne ihjel. Da jeg læste ”Journal 64 – for aller sidste gang” regnede jeg med en blodig, tilintetgørende finale! Alligevel virker alt lidt anderledes og giver egentligt håb.

Måske er 120 minutter en lille bitte smule for ambitiøse med tendensen til at trække ud. Men uanset, om man allerede er fan eller om man ser Carl Mørck og Assad for første gang så betaler det sig i hvert fald at gå i biografen. Handlingen, skuespillerne og ikke mindst iscenesættelsen fortjener 5 stjerner