Et vigtigt emne bliver tilintetgjort i meningsløshed!

Anmeldt af: Susanne Schatz

Nicolai Coster Waldau vender, efter sin succes med ‘Game of Thrones’, tilbage til dansk film i ‘Selvmordsturisten’.

Helst ikke alt for mange informationer i forvejen, heller ikke hvad filmens tema er – det fungerer ikke altid, fordi nogle film på forhånd er meget omtalt, men jeg kan godt lide at blive overrasket. Det er dejligt at hengive sig fuldkommen til den rejse, som begynder ved filmens første scene! Forbavselse, forvirring, … – alt er muligt!

I ‘Selvmordsturisten’ bliver man hurtigt introduceret til, at hovedpersonen Max allerede er død, da man ser hans afskedsvideo. Hm … Der er forskellige muligheder – hvorfor?! Min første tanke var – også med hensyn til titlen – at han måske er en fanatisk terrorist, som sprænger sig selv i luften af den en eller anden grund. Det sker jo desværre hyppigt i virkeligheden!
Nej, tværtimod! Max er forsikringsagent, lidt genert, tilbageholdende, og han har en svulst i hjernen. Han er i behandling, håber det bedste, elsker sin kone, men prognosen er dårlig!
Det afsidesliggende luksus resort hotel Aurora med et ”specielt tilbud”, syntes at være en god løsning i den sidste tid – dog uden vej tilbage.

Jeg synes at spørgsmålet om, hvordan en terminal syg person skal håndtere den sidste tid, er et meget relevant emne for en film, da det rammer en del mennesker. Skal man selv have ret til at bestemme tidspunktet for ens afrejse? Hvad betyder valget for familien, venner osv.? En film kan åbne mange tråde – fra trossynsvinklen, over etiske eller personlige overvejelser – og der findes intet nemt eller entydigt svar!

I det lys er ‘Selvmordsturisten’ en modig film, og instruktøren Jonas Alexander Arnby viste jo allerede med ‘Når Dyrene Drømmer’ en tendens til at behandle usædvanlige emner. Han har også formåret at samle stærke navn, bl.a. Nicolai Coster Waldau (Max), Sonja Richter, Solbjørg Højfeldt og Tuva Novotny (Max´ kone).

Men nu er det desværre slut med det positive, jeg kan skrive om filmen!

Handlingsforløbet er meget forvirrende, så man mister interessen eller nysgerrigheden for filmen – og pludselig skifter filmen genre. Det skulle være et psykologisk drama om kærlighed og meningen med livet, men man havner midt i en slags absurd thriller: Max´ ophold på hotel Aurora fremstår mere og mere grotesk, det har næsten noget kafkask over sig – og at folkene bag resorten fremstår som en sekt er fuldkommen utroværdigt!

Det hele giver ingen mening, og har ikke meget at gøre med det oprindelige emne. Det er synd for temaet, synd for skuespillerne og ikke mindst synd for de folk, som har brugt deres tid til at se filmen!

Jeg forestår simpelthen ikke, hvad manusforfatteren Rasmus Birch og instruktøren tænkte, da de lavede denne film! ‘Selvmordsturisten’ efterlod et indtryk, men kun som en af de dårligste film jeg har set i et lang stykke tid – spild af penge, tid og ressourcer! Og heller skuespillerne er overbevisende.

Jeg følte mig hverken ramt, rørt eller grebet – bare frastødt.

Slet ingen anbefalinger – ingen!

Dog var der nogle interessante optagelser, fx af naturen, som retfærdiggør i det mindste.