Hollywood laver endnu en ligegyldig, men alligevel ikke meningsløs feel-good film

Konceptet, at et computerspil bliver til en film, fungerer også anden gang

Anmeldt af: Susanne Schatz

Opdagelsen af, at der ikke kun findes fugle- og svineøen, men en tredje med iskolde og farlige beboer, fører til at de tidligere fjender slår sig sammen imod den fælles nye fjende.

Den vrede, men alligevel søde fugl Red er fugleøens helt og tager sin opgave som samfundets beskytter meget alvorligt. Han nyder sin rolle. Alt forandrer sig i løbet af et splitsekund, da en stor isklump rammer øen. Men ikke kun fugleøen er i fare, også de grønne svin (på svineøen) føler sig truet. Så fuglene og svinene er nødt til at begrave stridsøksen og tage sammen på en farlig mission for at tilintetgøre fjenden.

Jeg må sige, at jeg kan godt lide de forskellige lag, som udspiller sig i den slags film – noget for de små og mange ting for voksne og ”barnlige sjæle”:
Animationerne, specielt fuglene er rigtig søde og udstyret med sjove, kærlige detaljer. Det samme gælder det farverige ø-univers, med fx de plysagtige fugleunger, de er bare så yndige, at man helst vi putte med dem. Desværre må jeg indrømme at jeg er ikke helt så vild med de grønne svin – de ligner plasticlegetøj (men måske er det med vilje!?)

Mere til de voksne er fx antydninger: omkring terapi og speeddating-halløjet, Reds dybe frygt for at blive fravalgt igen og hvad forsømt kærlighed kan føre til. Emner, som mange kender eller genkender. Men alt er pakket ind i en ”børnevenlig emballage” uden at forstyrre ”action fornemmelsen” for de små. Alligevel kan jeg godt forestille mig, at temaerne åbner op for en snak mellem forældrene og deres børn, så at filmen ikke kun er ren underholdning. 

Jeg synes sommetider, at musik og dans fylder for meget i tegnefilm – selvom der selvfølgelig findes store hits, som fx. i ”Løvens konge”. Men i “Angry Birds 2” har instruktøren valgt 80’er hits som fx. Axel F og breakdance-performance – musikken passer rigtig godt og giver lyst til at bevæge sig med musikken!

Ellers bliver den danske version suppleret med en perlerække af danske komikere og skuespillere, som altid er en fornøjelse at lytte til. Bl.a. følgende: Iben Hjejle, Nikolaj Stockholm, Ditte Hansen, Thomas Mørk og som Red, Sigurd Holmen Le Dous (kendt fra rollen Philip Dupont fra Badehotellet).

“Angry Birds 2” er måske ikke verdens dybest gående film, men den underholder, overrasker undervejs, og er lavet med et kærligt blik og hånd for detaljerne, hvilket efterlader en lethed og et smil på læberne!
I hvert fald er det en god oplevelse for familier efter ferien!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hollywood laver endnu en ligegyldig, men alligevel ikke meningsløs feel-good film