Sød, sjov og en stor fornøjelse!

Scorseses fineste ensemble hold nogensinde, med storspillende Joe Pesci, triumferer i kærkomment gangster comeback!

Anmeldt af: Kasper Rasmussen

Martin Scorseses ”The Irishman” og specielt Joe Pescis tilbagekomst til Hollywood, er en direkte trussel til Joaquin Phoenix´s Oscar regn næste år.

Det har jo i alle dage været de små mænd der har styret vores jordklode og med en gennemsnits ”højde” på 1,69 cm, har de efterhånden aldrene herrer Martin Scorsese, Robert De Niro, Al Pacino, Harvey Keitel og ikke mindst Joe Pesci med Netflix filmen ‘The Irishman’ endnu engang vist hvor film- og gangster skabet skal stå.

Fortællingen bygger på Charles Brandt´s roman ”I heard you paint houses” fra 2004, og beskriver slagter Frank Sheerans opadgående kurve som betalt hitman i gangstermiljøets nådesløse omskiftelige tid fra 50´erne til startfirserne. Han bliver først indlemmet i cirklerne af Russell Bufalino, først med småjobs og mindre ærinder, men bliver senere spottet af fagforeningsbossen Jimmy Hoffa der ser visse kvaliteter i den stabile og stilfærdige Frank. Men det kan være svært at se hvem der spiller bolden ud mod hvem og Franks valg kan have livstruende konsekvenser for ham og hans familie.

Martin Scorsese skabte vel nok hans sidste rigtige mesterværk ‘Goodfellas’ tilbage i 1990. Det var en rigtig perle af en gangsterfilm, mesterligt instrueret af en mester i storform kørende på alle sine cylindere. Omkring ham stod hans bedste og faste skuespiller, Robert De Niro. De havde tidligere stortriumferet i b.la. ‘Taxi Driver’ og ‘Raging Bull’. Dog var det skuespilleren Joe Pesci´s rolle som Tommy DeVito alle snakkede om og senere skaffede ham en velfortjent Oscar.

Nu er det bedste fra netop ‘Goodfellas’ genforenet, sammen med Netflix til en 160 millioner dollars produktion. Denne gang med Scorsese favoritten Harvey Keitel og for første gang nogensinde i Martin Scorsese regi: selveste Al Pacino i rollen som Jimmy Hoffa.

Dette er jo noget filmelskere kun kan drømme om og det er da også langt henad vejen en fantastisk rejse at beskue. At sætte Martin Scorsese sammen med så store talenter er ”manna from Heaven”. Det er fantastisk at se De Niro og Pacino sammen, stor kunst og man kan kun begræde at de så sjældent har stået over for hinanden. For mit vedkommende skal vi helt tilbage til 1991 hvor Robert De Niro har vist sig så veloplagt som skuespiller, og det var i rollen som Max Cady i Scorsese filmen ‘Cape Fear’.

Dog fandt jeg endnu engang at det var Joe Pesci i rollen som Russell Bufalino, der løb med guldet. Det er en fantastisk præsentation han her udfører. Modsat hans utroligt højtrøstende og nærmest ”damp-barns agerende” Tommy DeVito i ‘Goodfellas’, er det her det underspillende. Pesci fortæller alt bare med sin stille gestus, mimik og altseende øjne, der får filmen til at blive nedætset i ens bevidsthed længe efter at sidste strofe af ”In the Still of the night” runder ud. MESTERLIGT og stor tak til Scorsese for at trække Pesci ud af hans frivillige exil!

Filmens spilletid på 3 timer og 29 minutter føles dog, i hvert fald i biograf øjemed, en time for lang. Der kunne en tre afsnits Netflix serie pakke, bedre håndteres.
Nicholas Pileggi skrev oprindeligt manuskriptet til ‘Goodfellas’. Han kunne måske have strammet lidt mere til i Steven Zailians, dog omhyggelige, manuskript.

Der har været snakket en del om den såkaldte ”de-aging” proces til filmen, hvor skuespillerne gøres yngre ved hjælp af CGI. Dog er det aldrig her direkte distraherende udført. Når det er værst er vi på besøg hos Madame Tussauds voks museum, men det går an.
Biografgængere går desværre også, i lighed med Oliver Stones ‘JFK’, ud af biografen uden at blive klogere på mordet på Jimmy Hoffa, men Scorsese kan sin Hitchcock i scenerne omkring planlægningen, udførslen og eftermælet omkring mordet. Sublim underholdning!
Filmen får premiere på Netflix 28.11 men kan ses i udvalgte biografer en lille uges tid fra 21.11.
Jeg kan kun anbefale at møde op i biografen, da det meget muligt er sidste gang vi ser så store talenter både bag, men også foran kameraet.

Når man maler huse, skal det i gangstersprog forstås at man maler med blod, så jeg vil uddelegere 5 chaplins eller 5 sprængte biler og en stor tak!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sød, sjov og en stor fornøjelse!