En smuk og sart film om håb og drømme!

Anmeldt af: Susanne Schatz

De fleste i Danmark har nok aldrig interesseret sig for georgisk ballet. Men ny spillefilm giver et indblik i landet, traditionerne og dansen. 

Alle, som antager dans er noget erotisk, tager grundigt fejl, i hvert fald angående georgisk ballet. Udsagnet falder, da balletmesteren spørger Merab, hvad georgisk dans er: Ikke kun en tradition. Nej, dansen er et symbol for den georgiske nationalfølelse, og har intet at gøre med sex. Og dermed er vi midt i handlingen: Merab, en ung, ambitiøs danser, har trænet siden barnsben. Han håber på en fremtid i den Nationale Ballet for at opnå en bedre tilværelse for ham selv og hans familie. Livet er hårdt og forholdene i Tbilisi, Georgiens hovedstad, er mere end beskedne! Da den nye danser Irakli tilslutter sig balletensemblet, opstår der ikke kun en skarp konkurrence mellem ham og Merab – deres forelskelse og begær for hinanden bliver deres største udfordring!

Selvom det er Sveriges bud på en Oscar-kandidat, er der i første omgang ikke særlig meget svensk i ‘I morgen danser vi’. Forklaringen er, at Levan Akin – filmens instruktør, manuskriptforfatter og klipper – er opvokset i Tumba, en forstad til Stockholm, og stammer fra en georgisk familie. Det er hans 3. spillefilm, hans internationale gennembrud, og filmen har vundet adskillige priser på filmfestivaler verden over

Før jeg så filmen, havde jeg ikke umiddelbart overvejet at beskæftige mig med georgisk ballet, men dansen og musikken er helt klart medrivende, det efterlod et stort indtryk på mig: Bevægelserne er akrobatiske, kroppene udstråler en enorm stolthed og æstetik, og der svæver en melankoli og intensitet over det hele. Men balletten er også præget af de konservative, klassiske kønsroller!

Filmen giver et godt billede af, hvordan det georgiske samfund er bygget op: Man snakker ikke så meget om kærlighed – en fyr, som gør en pige gravid skal giftes, æren og disciplin betyder alt! Der er ikke plads til dem, som er anderledes, som bryder med mønstrene – enten er du ”part of the game” eller er du ude. Fattigdom er over alt, og der er slet ikke en blomstrende fremtid for de unge, så de søger væk hvis muligt.

Det virker egentlig trøsteløst, dog formår Levan Akin at formidle en kærlighed til hans rødder: Folk fester, familierne synes at have et stærkt sammenhold, og de unge tager sig omsorgsfuldt og kærligt af de gamle – det har nogle kvaliteter.

De 2 hovedkarakterer, Merab (Levan Gelbakhiani) og Irakli (Bachi Valishvili), er rigtig rigtig gode og viser meget autentisk, charmerende og rørende alle de små facetter, når man bliver ramt af forelskelsen! Der er et smil, et blik og uden at der sker utrolig meget er atmosfæren fyldt med gnistrende erotik! Næsten uskyldigt og meget forsigtigt – en linedans mellem overvældende glæde og dyb smerte.

En usædvanlig film om et emne, som findes i forskellige lag i formodentlig alle samfund – derfor en omfattende anbefaling.