I ‘Onkel’ er det stilheden der fylder mest.

Anmeldt af: Lou von Brockdorff

Valget mellem familien osin egen karriere og valg her i livet, er omdrejningspunktet for handlingen i ‘Onkel’.

‘Onkel’ har allerede nu fået international anderkendelse da den vandt hovedprisen på Tokyo International film festival, hvor filmen også havde verdenspremiere. Nu får vi lov til at se den  de danske biografer.

Den unge kvinde Kris bor hos sin onkel, da han er den eneste rigtige familie hun har tilbage. Kris har altid haft en drøm om at blive dyrlæge, som endnu ikke er blevet til noget, da hun skal passe på sin halvinvalide onkel. Men da hun redder en kalv under en kælvning bliver hendes interesse for dyrlægefaget igen vakt, og hun må nu træffe valget om hun vil blive på gården og hjælpe sin onkel, eller følge sin egen drøm.

‘Onkel’ er den anden spillefilm af Frelle Petersen, som i 2016 lavede spillefilmen ‘Hundeliv’. Med ‘Onkel’ har han lavet en meget stille film, der er ikke meget dialog i filmen, især ikke imellem Kris og hendes onkel, og billederne er også meget rolige. Derudover er der også kun underlægningsmusik et par enkelte steder. For at jeg ikke mister interesseren i denne slags stille film, skal de virkeligt have et interessant indhold og godt skuespil.

Skuespillet svinger fra at være ganske fint, f.eks. hos vores hovedpersoner Jette Søndergaard og Peter Hansen Tygesen, til at være knapt så godt hos nogle af birolle præstationerne. Men med en film som kun er blevet lavet med amatørskuespillere fra Sønderjylland, er det vel også hvad man kan forvente. Søndergaard virker allerede nu som en interessant skuespil, og det bliver spændende at se om denne film bliver hendes store gennembrud. Hun er ikke en klassisk smuk filmstjerne, men har et interessant ansigt som fanger en. Derudover er der også noget virkeligt sødt og fint over hende. 

Handlingen er ikke verdens mest spændende, og man har desværre set denne handling fortalt bedre i andre film. Man har også set andre film, hvor der har været mere på spil end der er i ‘Onkel’. Jeg blev aldrig helt fanget af filmen – stilheden blev for meget for mig, og den havde desværre ikke den effekt på mig som Frelle Petersen nok er gået efter. Jeg forstår dog godt Kris’ udvikling og hendes behov for at følge sine egne drømme. Jeg kan tænke mig, at der nok er mange andre, som også kan sætte sig selv i hendes sted.

Et andet problem for mig er den sønderjyske dialekt – der var godt nok engelske undertekster på den version jeg så, men meget af tiden kunne jeg simpelthen ikke høre eller forstå hvad der blev sagt. Måske var det også med til at gøre at jeg blev lidt distanceret fra filmen. Det er ikke fordi at ‘Onkel’ er en decideret dårlig film – den har bare ikke udnyttet sit potentiale godt nok, og der er som tidligere skrevet, lavet denne slags film bedre før.