Rom-com, med meget mere ‘com’ end klassisk ‘rom' - og det virker!

Sublimt skuespil og en underholdende historie gør ‘Stalker’ meget seværdig

Anmeldt af: Lou von Brockdorff

Suverænt skuespil og nogle uforudsigelige twists er med til at redde ‘Stalker’ fra at blive en run of the mill thriller og den efterlader os med et spørgsmål: Vil du turde at aflevere en forladt håndtaske tilbage til ejeren?

Frances er en ung og naiv pige der bor i New York og prøver at klare tingene alene i den store by. En dag finder hun en glemt håndtage i et subway-tog, og som den gode og søde pige hun er, leverer hun selvfølgelig håndtasken tilbage til sin ejerman – en ældre enke der hedder Greta. Greta tager den unge pige under sine vinger og da Frances’s mor er død, starter de et forhold hvor Greta omfandler hende med moderlig omsorg. Men intet vare evig og den moderlige omsorg smuldrer – og Frances finder ud af at intet i Gretas liv er hvad det giver sig ud for at være.

Frances er spillet af den unge Chloë Grace Moretz og Greta er spillet af Isabelle Huppert. Det er to ekstremt talentfulde kvinder, som ifølge mig aldrig har givet en dårligt præstation. Deres skuespil i ‘Stalker’ er også perfekt og de har en fantastisk kemi. Skiftet fra den hyggelige stemning imellem de to og til den meget forstyrrende og intense stemning er virkeligt godt leveret, og Hupperts skift fra at være en enlig omsorgsfuld kvinde, til at være en forstyrret stalker er eminent.

Filmen er skrevet og instrueret af Neil Jordan, som man vel godt kan kalde en erfaren instruktør. Han har i skrivende stund instrueret 20 film og 1 serie. Hans mest kendte er vel ‘The Crying game’, ‘En vampyrs bekendelser’ og serien ‘ The Borgias’.

‘Stalker’ er en god thriller som også har nogle twists der er forudsigelige og meget. Den er måske ikke nyskabende, men den formår alligevel at tage filmen et sted hen som man ikke er forberedt på. Det er en film hvor man skal vide så lidt som muligt, for en del af oplevelsen er også at blive overrasket, og det ville virkeligt være en skam at vide alt om denne film inden man har set den.

Da jeg så filmen hed den ‘Greta’ og ikke ‘Stalker’. Jeg tror kun det er i Danmark og Norge at titlen er blevet ændret og det er en skam. Dette er nemlig et eksempel hvor titlen så alligevel spoiler noget af handlingen i filmen. Jeg vidste intet om filmen der dengang hed ‘Greta’ og det er jeg virkeligt glad for at jeg ikke gjorde.

Visuelt er filmen ret neutral og der er ikke så mange visuelle ting som skilrer sig ud fra andre film, eller som træder særligt frem. Filmen er ganske fint filmet og klippet – dog bliver klipningen et par gange brugt som et virkemiddel, der fungerer vildt godt.

‘Stalker’ kunne godt falde ned i bunken af ligegyldige thriller film, men den bliver redet af en velfortalt historie som man er investeret i, virkeligt godt skuespil og en ret uforudsigelig drejning.

Det er kort fortalt en virkeligt underholdende film som man nyder at se. Det er ikke et mesterværk, men mindre kan også gøre det, og det er præcis tilfældet med ‘Stalker’.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rom-com, med meget mere ‘com’ end klassisk ‘rom' - og det virker!