Cliche fyldt actionbrag skuffer!

Anmeldt af: Lou von Brockdorff

Alle sejl er sat til i dette actionbrag med James Cameron som producent og med Robert Rodriguez som instruktør – desværre ender det hurtigt bare enormt kedeligt.

Professor Ido finder på en skrotplads resterne af en robot, som han tager med hjem og giver ny krop og nyt liv. Han navngiver robotten Alita og tager hende under sine vinger. Han opdager hurtigt at der i robotten sidder en menneskelig sjæl som er i stand til at føle. Alita har dog ingen ide om hvor hun kommer fra eller hvem hun er, og sammen med Ido prøver hun at finde frem til sin fortid. Da byens korrupte og dødbringende magter kommer efter hende, opdager Alita sine uovertrufne kampevner som magthaverne ønsker at kontrollere.

Filmen er sat i fremtiden og det look som er i fremtidsuniverset er gennemført og flot. Der er nogle imponerende effekter, bl.a. i form af de robotter som der er i byen, og der er indtænkt nogle ting som i starten er meget underholdende. Det ender bare desværre med at blive lidt monotont og det føles som stil over substans.

Christoph Waltz spiller rollen som Ido og han er som næsten altid faktisk ganske god i ‘Alita’ – det samme er Rosa Salazar som spiller Alita. Men det skal også siges, at manus ikke kræver de store skuespilpræstationer fra nogle af de medvirkende skuespillere.

‘Alita’ er instrueret af Robert Rodriguez og produceret af James Cameron som var instruktør på ‘Titanic’ og ‘Avatar’. Cameron og Rodriguez er også begge mændene bag manuskriptet. Det er ikke et synderligt godt manuskript da det er fyldt med klicheer og det gør desværre at filmen bliver hamrende forudsigelig.

Det er en skam da filmen ellers er meget flot med de imponerende kampscener og actionsekvenser, men de underholdende actionscener løfter desværre ikke manus op, og man ender ret hurtigt med at sidde og kede sig – især bliver man hurtigt træt at kampscenerne i slowmotion.

Efter at have set de samme ting gentage sig igen og igen, og efter man indseer hvor forudsigelig filmen egentligt er, så kan man næsten ikke vente med at komme ud af biografen igen – og med en spilletid på 122 minutter virker filmen uendelig lang.

Der gik som sagt ikke lang tid før jeg endte med at kede mig og der blev desværre kigget en del på telefonen – dette er noget som jeg ellers ikke har gjort i mange år når jeg har været i biografen.