En overraskende charmerende film fyldt med intelligent humor

Anmeldt af: Susanne Schatz

Halla elsker det islandske højland så meget, at hun er parat til gøre meget for at beskytte naturen imod sværindustriens påvirkninger – faktisk næsten alt.

Udstyret som Robin Hood – med pil og bue – saboterer Halle, den lokale strøm-forsyning og dermed også den store aluminiumsfabrik. Hendes miljømission udløser en reaktion fra politikerne og politi, hvilket fører til en vild jagt med droner og helikopterer. I kontrast til hendes miljøkamp, driver hun i hverdagen en korgruppe. Hun står også til at få opfyldt hendes største drøm – at blive mor, da en 4 årig pige venter på at blive afhentet i Ukraine.

Den islandske instruktør, Benedikt Erlingsson spillefilms debuterede med ”Om heste og mænd”, og viser nu for anden gang med ”Kvinde på krigsstien”, at han har et særligt blik både for sit hjemland og for menneskelige nuancer.

Halldóra Geirharðsdóttir er som Halla et fremragende valg! Hun er ikke en kvinde, som bruger mange ord, men til gengæld har hun en intens måde at vise handlingskraft, følelser og kærligheden til sit land. Når hun fx lægger sig fladt på jorden, med ansigtet nede i blomsterne, fornemmer man umiddelbart, hendes ro og dybe glæde over at være der. Man er ikke i tvivl om, at hun brænder for det, hun er lige i gang med – uanset om det er koret eller kampen eller.

Jeg fik lyst til at rejse til Island, at opleve det fascinerende naturområde og at bade i gejserne – det er så dejligt, når en film formår at fremkalde eventyrlyst og nysgerrighed!

Oven i købet har Benedikt Erlingsson valgt at bruge musikere direkte i filmen – og ikke bare som en slags ”anonymt supplement”! Tværtimod er der et vist forhold mellem Hanna og det lille 3 mænd band, som fører til morsomme og absurde scenerier! Instruktøren bruger også et kor (3 piger i dragt), som skaber en god stemning og skaber en perfekt balance i scenerne.

Filmen foregår meget stille, roligt og behageligt, men måske i midten en nuance kedelig!

Selvom der ikke er ”dramatiske følelser” og jeg ikke blev ramt på en dybere plan, forlod jeg biografen med en dejlig lethed og tanken om, at det virkelig var en morsom, usædvanlig og interessant film!

En anbefaling til alle, som elsker ”ikke mainstream-film” og sart humor, og som er vild med den skandinaviske måde at lave film på.