‘Scary Stories to Tell In The Dark’ ender langsommelig og kedelig!

Anmeldt af: Lou von Brockdorff

Guillermo Del Toro er producer på en ny ungdoms gyser som desværre efterlader denne anmelder rimeligt uimponeret.

‘Scary Stories to Tell In The Dark’ starter fedt ud med et anslag der etablerer vores hovedkarakterer. Til tonerne af Lana Del Reys coverversion af sangen ‘Season of the Witch’ får vi præsenteret pigen Stella, hendes venner Chuck og Auggie, den nytilkomne til byen, Ramón og byens bølle Tommy. Samtidig med at vi møder disse karakterer bliver selve byen også præsenteret som et lille fredeligt samfund, og vi får derudover også etableret at filmen foregår under Halloween. Det er et anslag med et højt tempo – som filmen desværre mister lidt efter lidt. 

Byen Mill Valley virker på overfladen som en fredelig by, men byen har en mørk hemmelighed. Det store forladte Bellows hus har en historie med en ung plaget pige som blev gemt væk i huset af hendes forældre. Her skrev hun uhyggelige historier om frygtelige menneskeskæbner i en bog. Da vennerne Stella, Chuck og Auggie inviterer Ramón med hen for at se huset, finder Stella Bellows bog og tager den med sig. Hun finder hurtigt ud af at bogen selv skriver historier om vennerne og den som nævnes i bogen vil gå en grusom død i møde.

Guillermo Del Toro er producer på filmen, og André Øvredal er instruktør. Øvredal har tidligere haft succes med filmene ‘Troldejægeren’ og ‘The Autopsy of Jane Doe’, mens man kender Del Toro som instruktør fra ‘The Shape of Water’, ‘Hell Boy’ og ‘Pans Labyrint’.

Filmen starter som sagt godt ud, men der går ikke lang tid før den falder drastisk i tempo og kvalitet. Jeg gik positiv ind til filmen, uden for mange forventninger, men havde dog håbet på en film med nogle gode gys. Gys er der desværre ikke meget af. Jeg husker fire småuhyggelige sekvenser, som dog ikke skræmte mig – og fire gyselige øjeblikke i en film på to timer er desværre ret skuffende. Jeg må dog indrømme at der i i ihvertfald en af sekvenserne er noget ret fedt og originalt. Det er der desværre ikke i de andre øjeblikke.

Filmen bruger alt for lang tid på – jeg vil næsten sige ingenting, og indimellem virker filmen virkelig langsommelig og kedelig. I stedet for at virke som en gyser, ender den mere med bare at føles som en halvdårlig ungdomsfilm. Der er ikke noget som rigtigt gør ondt i filmen, og karaktererne er også underligt upåvirket af mange af situationerne, efter de er overstået. 

‘Scary Stories to Tell In The Dark’ er baseret på tegneserien af samme navn skrevet af Alvin Schwartz. Bogserien bliver beskrevet som en legendarisk og uhyggelig bogserie, og jeg vil ønske at noget af det bogserien åbenbart kan, ville komme tydeligere frem i filmen.

Skuespillet i filmen er ganske fint men også meget uimponerende. Zoe Margaret Colletti spiller Stella, Michael Garza er Ramón, Austin Zajur spiller Chuck og Gabriel Rush spiller Auggie. Jeg ved ikke om det er skuespillernes skyld, men man holder bare aldrig rigtigt med dem, og den kemi som man vil ønske er der udebliver desværre. Deres skuespil virker til tider meget overfladisk, og de små konflikter imellem Auggie og Chuck ender bare med at blive irriterende.

Jeg må dog indrømme at denne film måske bare ikke er til min målgruppe, og den måske rammer noget som de unge kan lide. Der skal nok være nogle som føler sig ganske godt underholdt af denne film. Desværre er jeg bare ikke en af dem, og selvom filmen har så mange ting som taler imod den, var der enkelte steder hvor jeg så noget fedt potentiale og hvor jeg følte mig en smule underholdt.