En nævefuld lov og orden

Anmeldt af Adam Bouttai

David Milch og hele det originale cast er endelig tilbage i en finale, der i den grad lukker og slukker for den nogenlunde historisk korrekte filmatisering om byen Deadwood. Husk rigeligt af de hårde drikkevarer og et par lommetørklæder når plottet fuldendes i  westernfilmen ”Deadwood: The Movie”.

I det Herrens år 1889, tolv år efter den prostituerede Jen (Jennifer Lutheran) blev ofret af Al Swearengen (Ian McShane) for at redde Trixie (Paula Malcomson), indlemmes South Dakota i den amerikanske føderation. Swearengen nyder stadig respekt som byens grand old man, men tidens tand har sat sine spor på både krop og sjæl. Familiemanden Seth Bullock (Timothy Olyphant) bestrider embedet som U.S. Marshal i byen Deadwood, der ikke længere ligger på Sioux territorium uden for lov og orden. Calamity Jane (Robin Weigert) lider under kærligheden til bordelmutteren Joanie Stubbs (Kim Dickens), og senator George Hearst (Gerald McRaney) er tilbagevendt for at udbygge tele-infrastrukturen. Hearst nyder dog ikke en varm velkomst fra byens borgere, for senatoren har rigeligt med lig i lasten, og der er flere på vej.

Skaberene David Milch, og instruktøren David Minahan af ‘Deadwood” (2004-2006)’ skal nu indgyde nyt liv efter de tretten år, der er gået siden tredje sæson af ‘Deadwood’ rullede over skærmen i et narrativ, der aldrig blev formelt afsluttet. Vær parat til en sidste tur i manegen med seksløbere, glædespiger, hjemmebrændt ad libitum og enorme mængder af skældsord, der følger i kølvandet på byen, hvor drakonisk lov for en tid igen erstatter forfatningen, og hvor retten til at bære våben er et livsvilkår.

For os, der troligt så med klokken 23.00, da Deadline stille klingede af på DR2’s sendeflade for et årti siden, så er det et kærkomment nostalgisk gensyn med Ian McShane som Al Swearengen, en mand hvor ordet blødsøden ikke indgår i hans vokabular. Med både inkontinens, falmet libido og let demens er McShanes karakter ikke ældet som en Single Malt whisky. Der er dog ingen spor af fortrydelse bag forfaldet og arbejdsskaderne skrumpelever og arvæv efter et liv som saloon-ejer, horehus-bestyrer og guld-indkøber. Han er den ultimative antihelt, men med hjertet på rette sted. Omvendt heroisk er Bullock, som lige dele Charles Bronson, Clint Eastwood, og Frank Capra protagonist, hvor retfærdigheden står øverst, mens han konstant udfordres i jobbet som fortolker og håndhæver af lovens bogstav.

Succesfuldt at vride de sidste dråber ussel mammon ud af et fortærsket univers i spillefilms-format, er en dont mangen en filmskaber er mislykkedes, men denne filmatisering har et langt mere praktisk formål, nemlig at afslutte en saga om en nations fødsel. Med kun tre sæsoner, nåede ”Deadwood” heldigvis aldrig at blive harsk, og filmens tilblivelse skal således ses som en cadeau til de fans, der med god grund anser serien som en af de vigtigste i TV-historien.

Dialogen er smukt skåret og mund-ret leveret som var den skrevet af Tennessee Williams med skråtobak i mundhulen og alkohol i blodet, der måles i procenterne, mens publikum pædagogisk guides gennem “Deadwood” mytologien med  flashback-sekvenser. Guldgravere og lykkeriddere er erstattet af storkapitalister med victorianske top-hatte og hvide handsker i kampen for modernitet og fremskridt, når en nations historie skrives i blod.

Hjernemasse og kropsvæsker strømmer gennem byens færdselsåre, men volden har et formål og giver plads til at dramaet kan udfoldes. Trods brutaliteten, er ”Deadwood: The Movie” en film med et enormt hjerte, en tilpasset humoristisk sans, og en smuk resolution, der kun kan efterlade fans af ”Deadwood” serien med tårer i øjenkrogene.

”Deadwood: The Movie” kan streames på HBO Nordic

Du kan se trailer her: https://www.youtube.com/watch?v=s0WrXmhvXTA