Pokémon universet bliver rodet præsenteret i den første live action film

Anmeldt af: Kasper Rasmussen

En koffeinhungrende Pikachu iført Ryan Reynolds, sjofler sig igennem endnu en spilfranchise filmproduktion, der kun samler sin fanskare uden tilførsel af nye.

Tim Goodman er en 21 årig lidt forsigtig fyr der modsat de fleste mennesker i den moderne storby Ryme City, ikke har fundet sin personlige Pokémon ledsager. En dag finder han ud af at hans privatdetektivfar er blevet dræbt/forsvundet på mystisk vis og sammen med den freelancende journalist Lucy, begiver de sig sammen ud for at løse mysteriet. Her møder de den talende Pokémon Pikachu der for første gang harmonerer med Tim. Men der hersker en sammensværgelse i Pokémon universet, der kan true harmonien mellem mennesker og Pokémonerne.

20 år efter at ”Pokémon”-universet blev præsenteret af skaberen og spildesigneren Safoshi Tajiri i samarbejde med spilgiganten ”Nintendo” for europæerne i 1999, skal vi nu også spises af med ”en fortælling”. I forvejen er der ”blevet fanget” 21 fuldlængde tegnefilm, et fysisk spilsalg på over 300 millioner, 1 billion mobil downloads og et salg på over 25 billioner spilkort. Dette har gjort Pokémon til det mest solgte legetøjsmærke overhovedet. Der er åbnet 2 themeparks og der skulle efter sigende eksistere over 800 væsener i Pokémon universet. Tv-serien der kørte i over 20 sæsoner, rummede et afsnit ved navn ”Electric soldier porygon”, der forudsagede 635 epileptiske anfald i Japan, hvilket gjorde afsnittet til det mest efterspurgte der naturligvis stadig den dag i dag er forbudt.

”Pokémon: Detektiv Pikatchu” er bygget på handlingen i videospillet af samme navn, hvilket må have givet manuskriptforfatteren Dan Hernandez store problemer, da fortællingen forfalder til et henkastet biprodukt der blot skal kaste flere milliarder i den bugende Pokémon forretning. Vi bliver ellers ikke sparet for at møde klassiske Pokémon figurer som ”Mewtwo”,”Lichtus”,”Spyduck” og min personlige favorit ”Snorlax”, men fortællingen føles henlagt og instrueret til en gang ”direkte til video” udsendelse der giver triste hints til dengang hvor ”The Mighty Power Rangers” fik lov til at fylde både videohylder og tv-sendetider.

Rent visuelt er det dog en fornøjelse i producer Mary Parents flotte billedlandskaber der minder én om hendes tidligere vellykkede resultater i film som ”Pacific Rim” fra 2013 og ”Kong: Skull Island” fra 2017. Filmfotograf John Mathieson formår også at få Pokémonfigurene til at harmonerer fint med skuespillerene, og specielt vores hovedperson Pikachu er en nuttet og charmerende skabning, kaffepruttende eller ej. Ryan Reynolds fortsætter også succesfuldt sin stemmecharme netop som Pikachu, uden dog at nå sin ”Deadpool”-karakters provokerende højder.

Det er modigt at flytte den velkendte Pokémon karakters 10-årige ”Ash” til en 21 årig kontaktsøgende ung mand med familieproblemer, men det løser ikke at filmen alligevel ender med et ”Game Over”, der bare har fuldt de gamle fans videre gennem puberteten i Rob Lettermans uforladigende og gennemsnitlige instruktion.

De prisvindende/nominerede skuespillere Bill Nighy og Ken Watanabe er sikkert ikke blevet betalt i sjældne Pokémon-kort, men de leverer varen sikkert men forglemmeligt ligesom Justice Smith og Kathryn Newton i de menneskelige hovedroller. Der bliver kun castet ca. 60 Pokémons til filmen ud af 800, det svarer lidt til det potentiale man står tilbage med.

”Du skal fange deee-eemm” blev der sunget i 90´erne men ”Pokémon: Detektiv Pikachu” kan kun fange 3 chaplins.