DC leverer endelig en superheltefilm, der ikke tager sig selv alt for seriøst

CPH:DOX: Ud af militært dikatur fødes demokratisk diktatur?

Anmeldt af: Malene Bering

Stregerne tegnes op og magtkampen tager fat i denne dokumentariske skildring af det tidligere sanktionerede land Myanmar og dets ledere, Aung San Suu Kyi og militæret.

Aung San Suu Kyi har tilbragt 20 år i husarrest under militærisk kontrol, samme militæriske
kontrol som har haft sit diktaturiske greb om landets resourcer og dets folk i over 50 år. Aung San
Suu Kyi blev anbragt i husarrest for hendes udtalte demokratiske holdninger og direkte opposition
imod militær diktaturet. Hun bliver landets leder pga. selvsamme værdier, men det ny oprettede
demokrati i Myanmar tager hurtigt en anderledes fremgang en ellers forventet. Aung San Suu Kyi
har folket. Militæret har landets resourcer. Komprimets tætte magtkamp og manglende gensidig
tillid sætter sit præg på fremtidens Myanmar.

Karen Stokkendal Poulsen er tidligere kendt som instruktør med dokumentarfilmen ‘Forhandleren’
(2014) om EU’s chefforhandler, som blev nomineret til en række international priser. ‘Scener fra et
militærdiktatur’ udgør hermed hendes anden dokumentar, og havde verdenspremiere på CPH:DOX (2019).

Karen Stokkendal Poulsen er uddannet i Statskundskab fra Københavns Universitet og med en baggrund i Udenrigsministeriet falder hendes dokumenter hendes faglighed nært. Hun har desuden en Master of Arts i Screen Documentary fra Goldsmiths College.
Karen Stokkendal Poulsen ligger stemme til fortællingen om landets udvikling, fra placeringen af den politiske fange – Aung San Suu Kyi- i husarrest, til den nutidige udryddelse af minoriteter i en af landets provinser.

I en blanding af Karen Stokkendal Poulsen’s egne scener og interviews samt andenparts lagrede optagelser, leveres dokumentaren som en klassisk informative reportage. Dokumentaren er visuelt fængslende og en lokkende afbildelse af dette forhen lukkede land i østen. En eminent balancerings kunst med skildringen af den egentlige politiske situation, som naturligvis gør landet mindre tillokkende.

Historien bliver leveret neutralt og objektivt, omend en smule rodet, yderligere eftertrykt af Karen Stokkendal Poulsen’s rimelige monotome fortællingsteknik.
Man får indblik i Aung San Suu Kyi’s løsladelse og vej til parlamentet, med en jordskreds sejr ved valget i 2015 og i den heksejagt som står bi selv efter militærets løsladelse af hende. Hun bliver i filmen afbildet med helt, som mor, som skurk og som visionær, spørgsmålet om hvem er hun egentligt giver genlyd.

Det er tydeligt at militæret og den konventionelle institution bærer en del frygt for hendes magt beskikket hende af folket samt det, at revolution løber i hendes blod. En informativ og klassisk dokumentar, som dog nogle gange kan være svær at følge med i, da man hurtigt kan miste fokus. Der klemt for meget ind på for kort tid.

Jeg er sikker på instruktøren kunne have lavet en medrivende dokumentar på 3 timer, men istedet falder dokumentaren lidt fladt med kun kort berøring af nogle vigtige hændelser. Filmen er informativ og underholdende, særligt hvis man har interesse for hvad rør sig i Myanmar, men med fængslende mangler som tynder filmen en smule.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DC leverer endelig en superheltefilm, der ikke tager sig selv alt for seriøst