DRs nye fiktionsserie ‘Doggystyle’ indfanger SoMe-generationens ånd i et sur-sødt og eksistentialistisk perspektiv

Anmeldt af: Charlotte Philips

Konceptet minder om den norske hitserie ‘Skam’, men ‘Doggystyle’ er noget helt for sig selv. Asta er naiv og forkælet, og som de fleste unge i generation SoMe, deler hun sit liv på Instagram, men livet er altså ikke helt så fedt på den anden side af skærmen.

‘Doggystyle’ følger 21-årige Asta (Rosemarie Mosbæk), som jagter skuespillerdrømmen i København. Inden længe falder Astas drøm fra hinanden, og hun står uden hjem, penge og job. Modvilligt flytter Asta hjem til Odsherred hos sine forældre og søsteren, Ida, som lider af cerebral parese. I ‘Odden’ går det hele langsomt, og Astas stjernenykker gør ikke livet lettere, når hun må genopfinde sig selv i selskab med barndomsveninden Jose (Josephine Park) og et job på den lokale grillbar. Romancen med skraldemanden Bjarke (Jeppe Ellegaard Marling) forsøder dog tilværelsen en smule, men virkeligheden banker hurtigt på Astas dør.

Skaberen bag ‘Doggystyle’ er den 30-årige Anna Emma Haudal, der er uddannet på Den Danske Filmskole som manuskriptforfatter. Hun har tidligere været episodeforfatter på DR-produktioner som ‘Theo og Den Magiske Talisman’ og ‘Sjit Happens.’ ‘Doggystyle’ er Haudals debut som både instruktør og manuskriptforfatter på en serie, og ligesom sin hovedperson, Asta, er Haudal selv opvokset i Odsherred og kender alt til storbyens fordomme om provinsen.

‘Doggystyle’ har fokus på samtidsfænomenet Instagram, og Haudal har ønsket at arbejde med det unge menneske i sin helhed, med alle de fejl og mangler som ellers ikke får lov til at eksistere på denne sociale platform. Et perfekt image er ikke lig med lykke, og det oplever Asta gradvist, som serien skrider frem. Den realistiske og umiddelbare tilgang til seriens fortællemæssige udformning gør, at man simpelthen forelsker sig i Asta og hendes menneskelighed.

Haudal tester vandene i sin debut, og serien er gennemgribende et frisk pust, der giver et upoleret billede af ungdommen anno 2018. Derudover er æstetikken i ‘Doggystyle’ også anderledes og inkorporerer Instagram-segmenter og et overvejende dansk lydspor af kunstnere som Shy Shy Shy, hvilket komplementerer seriens popkulturelle udtryk.

‘Doggystyle’ er ét af DRs største fiktionssatser, og det er en overvejende succesfuld webserie, der står i kontrast til andre danske ungdomsserier. Første halvdel af serien er utroligt velfungerende og bryder konventionerne, så man som seer overraskes over de drejninger, som Astas noget sur-søde historie tager. Haudal synes med seriens overraskende (og måske en smule rodede) sæsonafslutning at konkludere, at livet tager røven på dig, når du mindst venter det. Trods sine mangler er ‘Doggystyle’ et kærkomment værk i den skandinaviske verden af ungdomsserier, som ellers i lang tid har været domineret af norske produktioner.

Traileren til ‘Doggystyle’ kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=x8

‘Doggystyle’ har 10 afsnit og kan ses på: https://dr3.lnk.to/Doggystyle

Afsnittene har i gennemsnit en varighed på 15 min.