Man bliver charmeret og oprigtigt rørt af ‘Jakob og Peter Plys’

Anmeldt af: Lou von Brockdorff

Man må ikke glemme fantasien og glemme sine barndomsglæder. Dette er klart et budskab som ‘Jakob og Peter Plys’ vil have igennem og langt hen af vejen fungerer den også med det.

I ‘Jakob og Peter Plys’ er Jakob blevet voksen og bor i London med sin familie, hvor han også arbejder i et firma der producerer kufferter. Siden hans afsked med Peter Plys og hans venner i hans barndom har han oplevet at miste sin far som teenager og har været med i 2.verdenskrig. Han er derfor utroligt hurtigt blevet voksen og har her glemt glæderne i livet og har glemt sine gamle venner fra barndommen. Men da Peter Plys pludseligt dukker op i London og har brug for hjælp til at finde sine venner i Hundredemeterskoven, er Jakob nødt til at hjælpe sin gamle ven og det bringer Peter Plys, Jakob og resten af vennerne ud på eventyr.

Det er umuligt ikke at elske og blive charmeret af figurene fra Hundremeterskoven, hvor alle figurene symbolisere en form for følelse. Der er Peter Plys som er den godtroende og naive, Grisling som er den angste, Kængu som er den moderlige, Kængubarn som er det nysgerrige barn, Uglen som er den kloge, Æsel som er den deprimeret, Ninka Ninus som er den gnavne kontrolfreak og Tigerdyret som man vel i dag vil betegne som det overgearede dampbarn.

I ‘Jakob og Peter Plys’ bliver disse animeret figurer på meget fin vis blandet med rigtige skuespillere og sammenspillet imellem Ewan McGregor som spiller den voksne Jakob og de animeret figurer er virkeligt godt eksekveret. Ewan McGregor gør det i det hele taget ganske fint, selvom hans karakter måske er en smule for meget kliche på en mand der har glemt fantasien og glemt glæden i livet.

I det hele taget er filmen en smule simpel og budskabet i filmen er virkeligt sødt og charmerende, men er lidt banalt og meget forudsigeligt. Der er i løbet af mange år blevet lavet film som berør dette emne, og hvis denne film var lavet uden Peter Plys figurerne vil det blive for sukkersødt og for forudsigeligt. Men Peter Plys figurerne tilfører noget ekstremt rørende og charmerende til denne film og hvis man ligesom jeg er vokset op med en stor kærlighed til Peter Plys figurerne vil man virkeligt holde af nogle sekvenser i denne film.

Marc Forster som har instrueret filmen har tidligere instrueret bl.a. ‘Finding Neverland’, ‘The Kiterunner’, ‘Quantum of Solace’ og ‘Monster’s Ball’. Han er med andre ord en ganske erfaren instruktør og udover de lidt banale og forudsigelige ting i manuskriptet er der da heller ikke en finger at sætte på instruktionen.

Man kan både se ‘Jakob og Peter Plys’ med danske og engelske stemmer. Jeg valgte at se den med engelske fordi jeg har en enorm kærlighed til de engelske Peter Plys stemmer, og filmen skuffede ikke her. Der er sekvenser i filmen som er oprigtigt rørende og disse sekvenser er hovedsageligt med Peter Plys figurerne. Hvis disse figurer ikke var med ville filmen ikke have den samme charme, men heldigvis er de med, og det gør at filmen bliver ganske seværdig.