Viaplays nye svindlerdramaserie lover at være anderledes – og holder løftet!

Viaplays første danske originalserie slår igennem med et brag!

Anmeldt af: Susanne Schatz

Eriks og Ninas lidt kedelige, men stabile familieliv i Hvidovre bliver vendt op og ned, da fortidens skygge rammer dem i skikkelsen af Jaqueline, som prøver at inddrage dem – igen – i en stor svindlersag.

Hverdagen plager, der mangler altid penge, og med et hus lige ved siden af jernbanen, lever de i et støjhelvde –  ikke lige det Erik og Nina har drømt om. For 17 år siden da Nina ventede deres første barn Esther, besluttede de sig for at opgive livet som svindlere og for at leve et ”normalt” liv. Dog kræver dette liv alt for meget, og ”dræber” glæden og næsten parforholdet. Da Jaqueline, deres tidligere makker, lige pludselig dukker op med tilbuddet om et sidste stort kup, tændes håbet om et lysere fremtid.

Serien er blevet skabt af Thor Bjørn Krebs (Europamestrene) og Mikkel Serup (Klassefesten og Den bedste mand) og lanceret af streamingtjenesten Viaplay. På rollelisten findes mange kendte navne, bl.a. Lars Ranthe (Erik), Lene Marie Christensen (Nina) og Lotte Andersen (Jaqueline).

Friheden” er på alle måder en veloplagt, sjov, underholdende, men alligevel tankevækkende serie! Hvert afsnit er spændende, overraskende, med uventede drejninger – alt bliver vendt op og ned, men uden at være forvirrende! Det er desværre yderst sjældent, at alle åbne tråde fletter sig så godt sammen og til sidst bliver forløst – alle handlingstræk er logiske og hænger sammen!

Det er en ren fornøjelse og med spændt forventning at man afventer, hvordan historien udvikler sig! Men derudover er også temaet interessant: Hvor vidt vil man selv gå for at forandre sin situation? Serien viser tydeligt konflikten, som opstår når man bliver fristet af den ”nemme gevinst”! Karaktererne er interessante og komplekse, viser samtidig deres sårbarhed, men også glæden, når ”glemte kompetencer” kommer til indsats igen.

Min begejstring begrundes også med alle de små detaljer (fx Ninas og Eriks optiske forandring, kupplanen, …) som gør det hele så morsomt og spændende – alt passer perfekt sammen! Lars Ranthe og Lene Marie Christensen er meget troværdige, facetrige og charmerende i deres indre og ydre kamp for et bedre liv!

Jeg fulgte åndeløst med til den sidste scene, følte mig rigtig godt underholdt og ”mæt” og tilfreds, som efter en dejlig middag i godt selskab!

Friheden er en vellykket fiktionsserie, men giver alligevel et interessant tidsbillede, om hvad ”almindelige familier” nogle gange kæmper med og måske fristes af!

Friheden kan ses på Viaplay

Første sæson har 10 afsnit

Traileren kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=-mh9X8z0Mqk

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Viaplays nye svindlerdramaserie lover at være anderledes – og holder løftet!