CPH:DOX: Omar Shargawi’s ’Western Arabs’ er en smertefuld hyldest til filmmediet og familien.

Anmeldt af Adam Bouttai

Dokumentarfilmen ’Western Arabs’ (2019) er en fortælling om én families liv på godt og ondt med den traumatiserede patriark Munir Shargawi som omdrejningspunkt. Omar Shargawis film er en kærlighedserklæring til sin far, en politisk kommentar til geopolitiske kriser, og narrativen om sekundær traumatisering.

Munir Shargawi flygter som barn fra Palæstina i 1948. Som voksen kommer han til Danmark. Han bliver gift og får børn med en dansk kvinde, men ægteskabet holder ikke. Krigens traumer hænger stadig i hans sjæl og påvirker børnene. Som voksen overbeviser sønnen Omar, sin far om at medvirke i ”Gå med fred Jamil” (2008) og senere ’Fra Haifa til Nørrebro’ (2009). Omar vil forstå sin fars historie og håber derigennem at kunne indfinde sig med sin identitet som dansk-araber.

Omar Shargawi laver dybt personlige film, der alle tager udgangspunkt i det mellemøstlige narrativ, både indenfor fiktionsgenren i ’Gå med fred Jamil’ og ’Al Medina’ (2015), og indenfor dokumentargenren i ’Fra Haifa til Nørrebro’ og i ’½ Revolution’ (2011).

Med videomateriale, der strækker sig over tolv år, sammenklippes Shargawis produktioner med private familieoptagelser. Resultatet er en rørende historie om fire generationer, der nedarver og påvirkes af krigens skygger, selvom krigen er fjern. Igennem 77 minutter guides publikum gennem en meditativ rejse, hvor far og søn skal finde hinanden og skabe en fælles fortælling.

Æstetikken er skrabet, men følelserne er ægte. Jo længere historien skrider frem, desto mere råt bliver fortællingen. Latter såvel som gråd følger i sporerne på familiens rejse, og publikum holdes i et emotionelt jerngreb i denne vidunderlige og hjerteskærende fortælling om sekundær traumatisering og identitetsrodløshed. Det er smukt hvad Omar Shargawi er i stand til at gøre med et videokamera, en klippemand og sit eget kød og blod. Filmen er et knytnæveslag, der gør ondt i lang tid efterfølgende.

’Western Arabs’ fortæller ikke kun historien om familien Shargawi, men historien om hele den palæstinensiske diaspora, og i virkeligheden alle flygtninge, deres efterkommere og ægtefæller. Omar Shargawi cementerer gennem sin sårbarhed, at Shargawi familiens historie på én og samme tid er unik og universel.