Kidman kicker ass, som dem ensomme hævner i den lige så rå thriller Destroyer.

Anmeldt af:Martin Odgaard

 

Nicole Kidman går solo i total forvandling som var hun Jodie Foster i ‘The Brave One’, hvor hun som indebrændt og hævngerrig kvinde tager loven i egen hånd.

Erin Bell (Kidman), er en afdanket LAPD efterforsker som via en mordsag sendes på en rejse tilbage til hendes fortid som undercover i en bande, der desværre endte fatalt, hvilket tydeligt har sat sine spor hos Bell, der derfor kæmper med skyld, anger og varige men. Ved siden af dette er hendes datter stærkt påvirkede af stoffer og følger i morens ustabile fodspor.

Historien i ‘Destroyer’ fortælles ukonventionelt bagfra, hvilket er med til at fastholde grebet af spænding, som når baghistorien udfoldes i de velkendte flasbacks og derfor gradvis afsløres i takt med at mordsagen udvikler sig for agent Bell.

Filmen forsøger sig med et tvist og score derfor point på den konto, som desværre må trækkes lidt fra igen, eftersom det ikke lykkedes helt efter hensigten. Der overfortælles i en grad så der tales ned til publikum. Og alligevel fristes man til at tænke om det nu også er helt veldrejet, dette manuskript, som synes noget rodet i enden og længslen efter forløsning.

Efterforsker Bell spilles råt, sikkert og bundsolidt af den mest spinkle Nicole Kidman til dato, og hun driver thrilleren afsted med den mørke karakter. Bag et lag af makeup, nøjagtig som de i øvrigt flere andre ugenkendelige skuespillere i den dystre ‘Destroyer’.

Det er en barsk tur med stoffer, vold og det kriminelle liv i bandemiljøet, den står på i ‘Destroyer’. Men det er lige så meget en film om skyld, selvbebrejdelse og håndteringen heraf. Den får ikke for lidt, når der deles håndører ud af den kvindelige ‘Dirty Harry’.