Engle går i hvidt – en overraskende moderne filmperle fra Kina om kvinder

Anmeldt af Marianne Kristiansen

En kinesisk film neo-noir som samfundskritiks udforsker emner som uskyld, korruption og fortielse i Den Kinesiske Folkerepublik – kun få interesserer sig for sandheden med mindre de kan tjene penge på den.

Mia arbejder som receptionist i et lille hotel ved kysten, hvor arbejdstiden er lang, Mia er pålagt alt det arbejde som ingen anden vil varetage og chefen har problemer nok med at holde stedet åbent. En lokal politikommissær tjekker ind på hotellet med 2 12 årig skolepiger som uskyldigt leger med en blond paryk. Mie overvåger henholdsvis pigernes og mandens værelse via overvågningskameraet fra hotelreceptionen og tager billeder af skærmbilledet når der er aktivitet mellem de to værelser. Senere bestiller de 2 skolepiger øl, som Mie leverer uden at stille spørgsmål. Denne hændelser er kun det første problem Mia udsættes for, det ene problem efterfølges af det anden, ikke mindst for hotelejeren og Mia men også for de 2 skolepiger og deres familie, specielt pigen Xiaowen er hændelsen begyndelsen til en lang række problemer med skolen, forældrene og de lokale autoriteter. Alle ønsker at holde sandheden skjult – kun få ønsker retfærdighed for de 2 skolepiger.

Filmen er en sjældent moderne film fra Kina, og har allerede vundet flere internationale priser. Filmen er fuld af symbolikker hvor farven hvid er gennemgående tema for uskyldighed og uberørthed omen også 3D figuren af Marylin Monroe spiller en central rolle for filmens tema.

Filmen er skrevet og instrueret af Vivian Qu, og er baseret på en række af hændelser som hun har oplevet inklusiv kvinder i brudekjoler ridende på heste og opstillet i romantiske situationer på samme strand samt mødet med en 9 årig pige som film-crewet mødte. Pigen fortalte at hendes forældre var omvandrende løs-arbejdere fra en anden provins, og på trods af mørket arbejde de stadig. Pigen boede i en kælder med familien og at hun ingen venner havde.

Vivian Qu har i denne film fokuseret på en lange række kvinderoller i det moderne samfund, den enlige mor, karrierekvinden der kæmper for andre kvinders skæbne, den strikse skolelærinde, den skønheds fokuserede kvinde der gerne vil bruge sit udseende til at tiltrække en protegé og ikke mindst den mindreårige uden baggrund eller ID som kæmper for sin egen overlevelse.

Mia er i fokus i hele filmen uden vi ved særlig meget om hende, først til sidst afslører hun sin sande identitet. Wen Qi rollen er så overbevisende at på trods af egoistiske valg og handlinger forlades sympatien og loyaliteten til Mia ikke. Zhou Meljun spiller rollen som Wen med en utrolig ro – kun få gange reagerer hun på situationer som bliver for anspændte og komplicerede – ellers affinder hun sig stilletiende i mange af de ting en kvinde bliver udsat for i det moderne Kina, digital shaming, straf bestående af 1000 ords selvkritik, og ikke mindst fraskilte forældre. Under alt fra irettesættelser, undersøgelser, forhør samt moderens afstraffelser forbliver ansigtet lukket og kun få bevægelser kan spores i de mørke øjne.

Filmen er interessant fordi er fornyende og holder sig langt væk fra de traditionelle kinesiske film traditioner hvor action og vold er centrale elementer, fordi den er samfundskritisk men aldrig postulerende eller bedrevidende. Samt fordi den hylder de kvinde hvis skæbne filmen tager under behandling og viser dem både som uskyldige, handlekraftige og ikke mindst søgende i deres fremtidige skæbne.