Efter 11 år er Will og Grace tilbage med underholdende ny sæson

Papillon er en flot og underholdende international debut for Michael Noer

Anmeldt af: Lou von Brockdorff

Den original ‘Papillon’ film kom i 1973 og havde Steve McQueen og Dustin Hoffman på rollelisten og er en film som nu, af mange, betegnes som en klassiker. Nu er det så tid til en remake instrueret af danske Michael Noer

‘Papillon’ er baseret på Henri Charriéres selvbiografier om hans fængselsophold i Fransk Guyana. Henri Charriére er en talentfuld pengeskabs-tyv i Paris i 1931 som arbejder for den lokale gangster, Castili. Da Henri efter et pengeskabstyveri forærer sin kæreste en kostbar halskæde han har stjålet, finder Castili ud af at Henri har beholdt noget af byttet og han får Henri, eller Papillon som han bliver kaldt, anholdt for mord. Papillon bliver derfor dømt til livsvarigt straffearbejde i Fransk Guyana. På vej dertil møder Papillon den begavede falskmøntner, Louis Dega. De aftaler at Papillon beskytter Degas liv, hvis Dega betaler for Papillons flugtplaner. Da de ankommer til Fransk Guyana begynder de at planlægge et flugtforsøg sammen med de to andre fanger, Celier og Maturette

‘Papillon’ er instrueret af danske Michael Noer som har fået stor ros for hans tidligere film ‘R’ og ‘Nordvest’. Dette er hans første internationale film, og det er en ganske fin international debut. Han formår både at lave flotte scener med store naturbilleder og scener i isolationscellen som bliver en anelse klaustrofobiske.

Han har også fået nogle ganske gode skuespillere med, b.la. Charlie Hunnam som spiller Papillon og Rami Malek som spiller Louis Dega. De to gør det virkeligt godt og har endda scener imellem dem som viser et blomstrende venskab og scener som indimellem bliver rørende. Den eneste som skuespils mæssig trækker ned er danske Roland Møller, som er i gang med at forsøge på en international karriere. Han er desværre bare ikke særligt god i denne film, hvor en blanding af overspil og en overdreven dansk accent ødelægger de scener han er med i.

Ligesom så mange andre film er denne film over to timer lang. Nærmere bestemt 133 minutter, og ligesom så mange andre film er det desværre også 15-20 minutter for langt. Der er rigtigt mange scener på Fransk Guyana som er lidt det samme igen og igen og som man godt kunne skære fra. Det er en skam, for udover det er der ikke mange fingre at sætte på ‘Papillon’.

‘Papillon’ fortæller en imponerende historie om menneskets overlevelsesdrift og om en kamp for friheden. Det burde være en rørende film, men de eneste gange filmen er rigtigt rørende er i enkle scener imellem Papillon og Dega. Derudover har filmen den lange spilletid imod sig og så scenerne med Roland Møller som tager en ud af filmoplevelsen.

Men ‘Papillon’ er det meste af tiden en virkeligt flot og underholdende film som, måske ikke er så god som originalen fra 1973, men som dog er alligevel er en ganske fin filmoplevelse.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Efter 11 år er Will og Grace tilbage med underholdende ny sæson