Whitney - En af de mest succesfulde sangerinders op- og nedture!

The Nun er en gyserfilm kun baseret på jumpscares

Anmeldt af: Lou von Brockdorff

Nyeste film i ”The Conjuring” serien er nu kommet og handler om en spøgelsesnonne på et kloster i 1950erne i Rumænien

Da en ung nonne tager sit eget liv i på øde rumænsk kloster sender Vatikanet en præst og en ung novice til klosteret for at efterforske hvad der er sket med den unge nonne og hvad der ledte til hendes selvmord. På klosteret skal de to afdække den isolerede nonneordens ukristelige hemmelighed. De ved dog ikke at de begge risikerer deres liv ved at tage denne opgave, samtidig med at deres tro og sjæle også bliver udsat for fare. Inden længe er klosteret blevet til en slagmark imellem de levende og de forbandet.

”The Nun” er den sidste nye film i gyserserien der startede med ”The Conjuring” og derudover også tæller ”The Conjuring 2” og ”Annabelle” og ”Annabelle: Creation”. Filmene er produceret af James Wann som de seneste par år har slået sit navn fast som gysermester med disse film, men også med b.la. ”Saw” filmene.

I ”The Nun” spiller Demián Birchir Fader Burke som bliver sendt til klosteret og Taissa Farmiga spiller den unge novice. De gør det begge virkeligt godt, og deres præstationer er tæt på at være det bedste i filmen. De formår at lave præstationer som er troværdige og tredimensionelle og det gør også at man kommer til at holde af de to karakterer. Karaktererne gør indimellem dumme ting, som man som publikum syntes er dumt, men de gør disse ting for at der kan komme gys i filmen. Alligevel tilgiver man de to personers handlinger fordi de er så sympatiske. Taissa Farmiga er i øvrigt lillesøster til Vera Farmigga som har spiller den hovedrollen som Lorraine Warren i de to ”Conjuring” film.

Filmen er også ganske flot og der er ikke en finger at sætte på den visuelle side. Det er mere når man kigger på handlingen at der er nogle problemer. Plottet i filmen er ultra simpelt og den bliver meget forudsigelig og indimellem lidt kedelig. Selve handlingen i filmen er heller ikke særligt uhyggelig og filmens eneste uhyggelige sekvenser består af jumpscares. Hvis man har set mange gyserfilm bliver disse jumpscares også sindssygt forudsigelige, og da der ikke er noget andet skræmmende i handlingen er dette ikke en specielt uhyggelig film.

Andre gyserfilm har indimellem også en skræmmende historie eller en uhyggelig tilstedeværelse igennem hele filmen som gør at publikummet igennem hele handlingen ikke kan føle sig sikker. Da ”The Nun” ikke har det er der mange scener indimellem hvor man kan sidde og slappe af og følge med i den lidt ligegyldige handling. Hvis man syntes film med jumpscares er vildt uhyggelige vil man sikkert også syntes denne film er uhyggelig.

”The Conjuring” og ”Annabelle: Creation” havde en stemning i filmen som gjorde at man aldrig kunne føle sig sikker, og begge disse film havde mere i sig end rene jumpscares. Hvis man vil se nogle gode gysere i denne gyserserie, så kan disse to film især anbefales.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Whitney - En af de mest succesfulde sangerinders op- og nedture!