Nyt gangsterdrama dumper på næsten alle måder

En lille film om store liv

Anmeldt af: Alexander Grevy

Te med damerne er en enormt hyggelig dokumentarfilm om fire britiske dames, der sludrer, sladrer og filosoferer over livets gang.

Én gang om året mødes fire af Storbritanniens mest anerkendte og anmelderroste skuespillerinder i et sommerhus på landet. Her udveksler de en sludder for en sladder, mindes gamle dage, og fyrer en kæk replik eller to af inden de skilles igen. Denne gang, og for første gang, fulgte et filmhold med. Over to-tre dage bliver de fire dames, Maggie Smith, Judi Dench, Eileen Atkins og Joan Plowright, filmet, og seeren bliver tilbudt et helt unikt indblik i kemien mellem disse grand old ladies, samt et væld af anekdoter, sjove historier og fascinerende bekendtskaber, som de har akkumuleret i de til sammen 300 år, de har levet.

Filmen er vel måske skræddersyet til film- og teaterkenderen, da mange af damernes historier og samtaler refererer til film og skuespillere, der rækker helt tilbage til 50’erne, og det ville da for eksempel heller ikke have skadet at vide, at Joan Plowright var gift med selveste Lawrence Olivier, men i det store og hele er det overraskende irrelevant, da filmens magnetisme overvejende ligger på damernes stærke personligheder og charmerende interaktioner.

Især er det Maggie Smith, der skinner soleklart igennem, som da filmens instruktør Roger Michell beder dem snakke lidt om, hvordan det er at blive gammel, og hun, efter et øjebliks melankolsk stilhed, udbryder, ”Oh, fuck off, Roger!”. Det er sagt med humor og et glimt i øjet, men, som så ofte er tilfældet med disse damer, også antydningen af en reprimande.

‘Te med damerne’ er en film om fire fantastisk fascinerende og engagerende kvinder, med så mange utrolige oplevelser at se tilbage på, at de ind i mellem er nødt til at fortælle hinandens historier til kameraet, da hovedpersonen selv simpelthen ikke har kunnet rumme netop dét minde blandt de mange andre. Det er måske ikke den dybeste eller mest nødvendige dokumentarfilm, og du vil næppe forlade salen med et helt nyt syn på livet, eller et repertoire af uundværlig viden – men det er heldigvis heller aldrig det, filmen forsøger at være.

Har man set en film eller et teaterstykke med Maggie, Judi, Eileen eller Joan på rollelisten, vil det næppe overraske, at man roligt kan læne sig tilbage og nyde en halvanden time i deres selskab – helt foruden plot, drama eller ekstravagante kulisser. Bare fire livserfarne damer der snakker og fjoller, tænker og filosoferer, mindes gamle dage  og drikker en kop te.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nyt gangsterdrama dumper på næsten alle måder