Den Skyldige er en intens filmoplevelse fra start til slut

Vi ses deroppe er en fuldstændig gennemført fantastisk filmoplevelse

Anmeldt af: Lou von Brockdorff

Vi ses deroppe har premiere 14.juni 2018

‘Vi ses deroppe’ foregår i Frankrig i november 1918, få dage før 1.verdenskrig slutter og våbenhvilen indtræffer. De to soldaterkammerater Albert Maillard og Édouard Péricourt kæmper her for deres liv på slagmarken. De to mænd overlever begge krigen og vender herefter tilbage til deres gamle liv, dog må de kæmpe med de sår på sjælen som krigen har givet, og de synlige skader de har fået. De finder dog hurtigt ud af, at hele landet er blevet påvirket af krigen, og de to mænd må snart hutle sig igennem dagligdagen, mens de samtidig drømmer om bedre liv.

‘Vi ses deroppe’ er filmatiseringen af Pierre Lemaitres bestseller og prisvindende bog fra 2013. Filmen er instrueret af Albert Dupontel der tidligere har erfaring både som skuespiller og instruktør. I ‘Vi ses deroppe’ har han også selv påtaget sig rollen som Albert Maillard imens Nahuen Pérez Biscayart spiller rollen som Edouard Péricourt.

De to giver nogle fantastiske præstationer, ligesom resten af castet også gør. Filmens mange andre roller er besat af César og Cannes vindende skuespillere og især skal Héloïse Balster, Laurent Lafitte og Niels Arestrup nævnes som skuespillere der virkeligt giver gode præstationer.

‘Vi ses deroppe’ er en 1.verdenskrigs krigs film som samtidig også er en komedie, der er virkeligt sjov. Det er sjældent man ser komedier om krige, men ‘Vi ses deroppe’ formår med sin franske charme både at være fantastisk sjov og rørende.

Derudover er det også en vandvittigt flot film. Produktions mæssig er ‘Vi ses deroppe’ fuldstændig gennemført og både billederne, scenografien, kostume design og musik er smukt og danner sammen en ramme, som ender med at blive en gennemført filmoplevelse.

‘Vi ses deroppe’ var også sammen med filmen ‘120bpm’ den film som var nomineret til flest César, som er den franske Oscar, hvor ‘Vi ses deroppe’ vandt 5 af dem. Bl.a. bedste instruktør, bedste kostumier, bedste scenografi, bedste adapterede manuskript og bedste fotografering.

Jeg kan ikke huske at jeg tidligere har set krigs komedier, i hvert fald ikke nogle som er så velfungerende og gennemførte som denne film. Det gør at ‘Vi ses deroppe’ er en meget speciel og mindeværdig filmoplevelse og er en film som alle burde se.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den Skyldige er en intens filmoplevelse fra start til slut