Imponerende portræt om en ikonisk og karismatisk sanger med fokus på kærligheden!

Anmeldt af: Susanne Schatz

Nick Broomfield har en række store musikdokumentarer bag sig – b.la. om Whitney Houston, Tupac og Kurt Kobain. Han har nu kastet sig over Leonard Cohen og hans muse Marianne.

”So long Marianne” – Leonard Cohen skrev sangen til sin muse og livs kærlighed, men den er også en farvel-sang til hende. De første år sammen med Marianne og hendes søn lille Axel på den græske ø Hydra synes at være en idyl og en uendelig mulighed for inspiration. Men da Leonard begynder at prioritere musikken over at være forfatter, begynder deres fælles liv at blive adskilt, selvom kontakten mellem dem aldrig fuldstændig går tabt. Hans liv bliver senere en lang op- og nedtur: Han er fanget i depression, på flugt fra og på jagt efter noget, han er på stoffer og enormt tiltrukket af kvinder! Som en god veninde udtaler sig i dokumentaren: ”En kunstner er aldrig en god eller egnet ægtefælle.

Nick Broomfields dokumentar, som blev vist på Sundance Filmfestival, åbner –  i hvert fald for mig, som kan lide Cohens musik uden at være decideret fan – mange nye aspekter og facetter af en spændende personlighed. Sangene udstråler jo ikke umiddelbart ”lethed og stor livsglæde”, men de handler ofte om kvinder – på en måde hans drivkraft – men de har i hvert fald et helt unik præg pga. hans stemme. At der skjulte sig en virkelig charmerende og sjov mand bag kendis facaden fik musik-publikummet ikke at se.

For mig var den største nydelse ved filmen, at lytte til hans stemme fra originaloptagelserne, når han bare fortalte noget! Jeg havde lyst til at lukke øjnene og lade mig tage med på rejsen, i den behagelige bølge af varme, ro og dybde. Man kan godt forestå at kvinderne var helt vildt med ham.

Nogle gange spørger man sig, eller rettere sagt spørger jeg mig, hvordan en kvinde kan holde så meget af en mand trods utroskab og alt muligt andet! Men han tog sig af hende, selvom han var sammen med andre kærester, han skrev regelmæssig beskeder til hende, inviterede hende til koncerter og i hendes sidste stund, da hun havde mest brug for ham, gav han ordene til hende, hun altid havde ønsket sig – cirklen kunne afsluttes.

Selvfølgelig kan spørgsmålet stilles, om det var en ”sund måde” at være sammen på, men bort set fra det, når jeg tager mine ”kritisk analytiske briller” af, er det smukt! To tabte sjæler fandt hinanden, hjalp hinanden, berigede hinanden – men sårede også hinanden!

Nu kommer det kritiske alligevel frem – jeg kan ikke helt lade være. Men mine spørgsmål bliver næret i ”Marianne & Leonard”, der stille og roligt afslører, at idealet om et frit ægteskab og den kunstneriske boble på Hydra ikke fandtes, at det var en illusion, og at der var ”ofre” – nemlig børnene.

Det jeg godt kan lide i dokumentaren er: blandingen af musik, successen, men specielt også det private, det mindre glamourøse – skyggesiderne og facetterne af en imponerende mand – så filmen ikke bare er en hyldest! Originaloptagelser, fotoer og interviews er godt klippet sammen og giver indtrykket om, at man er kommet tættere på mennesket Leonard Cohen!

En ”godbid” for fans og musiknørder, men også for alle, som har lyst til en tidsrejse gennem flere årtier.