‘Infinity War’ får sin længe ventede afslutning; spektakulær, underholdende og stemningsmættet

Anmeldt af: Trasi

Den fjerde ‘Avengers’ film og den 22(!) i det samlede Marvel Cinematic Universe – Den længe ventede anden del af ‘Infinity War’-Sagaen er her. Alt materialet der bliver brugt i disse film er taget fra et specifikt tegneserie-univers. 

‘Endgame’ starter umiddelbart efter handlingerne af den første del, ‘Infinity War’. Thanos har vundet: Halvdelen af alt eksistens i universet er blevet slettet med et eneste knips af ‘The Infinity Gauntlet’ og Infinity-stenene. De resterende Avengers der er tilbage må nu prøve, på en eller anden måde, at bearbejde hvad der er sket og finde en måde at leve med konsekvenserne på. Men da en åbning viser sig kan heltene måske ændre på det Thanos mener er uundgåeligt. Intet vil være det samme efter ‘Endgame’. På en og samme tid er det en kulmination af alt det der har været, og en ny begyndelse i MCU.

De fleste mennesker der skal ind og se den nye ‘Avengers’-film ved udmærket godt at det her ikke er det endelige slutpunkt. For det første er der allerede blevet afsløret nye titler i universet, og for det andet: Så længe de kan tjene penge på det, så gør de det. Det var en god oplevelse på mange måder; også selvom at man måske tror man ved hvad der kommer til at ske – At de “gode” altid vinder. Den nye ‘Avengers’-film er alt hvad den første del lovede – En god og kraftfuld afslutning på én etape af, hvad man må konstatere, bliver et længerevarende fænomen i biograferne – Superhelte-genren.

Længden af filmen er god – Der er ligefrem tid til at udfolde flere karakterer, hvad der lykkedes så godt i første del; forskellige karakterers samspil. Der er god plads til det hele. Effekterne er flotte og der er højt CGI-niveau – Som forventet bliver der ikke sparet på pengene. Visuelt bliver man suget ind (anbefaler dog mest 2D, da 3D for det meste fjernede ens fokus).

Plottet er fængende på flere måder, selvom det har en tendens til at blive ensformigt; Patos, Humor og Action – det er hvad man får, og skiftet mellem de tre er til tider kikset, hvilket gør at man bliver skubbet ud af oplevelsen, specielt med de følelsesladede øjeblikke, der til sidst trætter en. Dramaet er på højt plan, og amerikanernes filmkunst og Hollywood-formel bliver da også brugt i højeste stil. Det er subjektivt om man er til det storslåede så det grænser melodrama… Men en episk oplevelse, med effektfuld musik på de rette tidspunkter, er det da.

Karaktererne er godt sat sammen, og det bedste ved ‘Endgame’ må være hvor humoristisk og overraskende stemningsfyldt den egentlig er – Lidt ligesom ‘Kill Bill Vol. 1′ kontra ‘Vol. 2′; Hvor første del var mere præget af et hurtigt fremdrevet plot med meget action, så er ‘Endgame’ en god blanding med et roligt pace, hvilket klæder filmen godt. MCU går all-in igen, hvad der desværre underminerer heltenes solo-film, der virker flade i sammenligning. I forhold til hvor lidt den i sidste ende egentlig fortæller plotmæssigt, så føler man alligevel at den sagde alt den kunne sige for at afslutte dette kapitel af film-universet, og på ryggen af første del.

En god, underholdende, humoristisk og action-fyldt oplevelse, som faktisk overrasker; men man skal være til den meget specifikke genre, og måde at lave film på – Det siger sig selv.