“Avengers: Endgame” er historiens mest indtjenende film
Af Adam Bouttai
$ 2,79 milliarder er det tal “Avengers: Endgame” (2019) har ramt, og det betyder at James Camerons science-fiction Blockbuster “Avatar” (2009) ikke længere bestrider pladsen som filmhistoriens mest indbringende film.
Nordamerika har været Marvel heltenes mest indbringende territorium med $ 853 millioner, mens det kinesiske marked har stået for $ 629 millioner.
I en overgang lignede det at filmen ville komme til kort, men med en genudgivelse i sidste måned, har filmen sneget sig forbi Camerons gigant, der nåede at regere som nummer ét i ti år.
Den sidste installation i “Avengers” serien har angiveligt kostet $ 321 Millioner. Selv med marketingsomkostninger er der ingen tvivl om at Avengers har været en god forretning for Disney, og det er uden at medregne det afledte merchandise-salg.
Disney er dog slet ikke færdige med at dominere den amerikanske Box Office. “TheLion King”, har nemlig også vist sig at være skarp ved billetlugerne med en indtjening på $ 185 millioner i Nordamerika og $ 433 millioner på verdensplan i løbet af tre dage.
Kilder: Variety.
Ingen kommentarer endnu