Renée Zellweger er fremragende som Judy Garland!

Anmeldt af: Lou von Brockdorff

De fleste mennesker kender sangen ‘Somewhere over the Rainbow’ men nu til dags er der måske ikke så mange der kender Judy Garland. ‘Judy’ giver et indblik i de sidste måneder af hendes liv.

Fra midten af 1930’erne og i 1940’erne var Judy Garland en af de største stjerner i verden. Men bag den store stemme og de glade musicalroller gemte sig en skrøbelighed som endte med at blive enden på hendes karriere og liv.

I 1968 mangler Judy Garland penge, og da hun ikke får tilbudt flere filmroller, må hun tage til London for at lave en række koncerter, så hun kan få penge til et hus og et stabilt liv for sig selv og sine børn. Men den pæne facade er for alvor ved at krakelere og hendes koncerter går aldeles ikke som planlagt. Da Judy møder den unge mand Mickey Deans, og bliver gift med ham, tror hun i et øjeblik at hendes lykke nu er gjort. Men fortidens spøgelser har et hårdt greb i Judys liv og hun nærmere sig hastigt sin alt for tidlige død.

Renée Zellweger spiller rollen som Judy Garland, og hun gør det aldeles fremragende. Hun forstår at fange Garlands desperation og skrøbelighed på en meget fin måde, med nogle små detaljer, og samtidig rammer hun også Garlands entertainment still helt korrekt. Det er også Zellweger der selv synger og hendes sangtalent er også på højde med Garlands i den sidste periode af hendes liv. Der er en hæshed over stemmen som vidner om et hårdt liv.

Filmen er instrueret af Rupert Goold som ellers ikke har haft nogle store nævneværdige film på cv’et, men med ’Judy’ har lavet en ganske underholdende film. ‘Judy’ er både farverig, festlig og rørende. Der er nogle utroligt flotte billeder, både fra Garlands unge dag hos MGM, men også i London i 1968. Filmen er dog nok 10-15 minutter for lang og man kunne godt have skåret enkle tin,g ud. F.eks. er der virkelig mange scener, som flere gange skal understrege hendes skrøbelighed – måske er der også en eller to scener for meget af dette. Filmen er baseret på et teaterstykke skrevet af Peter Quilters der hedder ’End of the Rainbow’ – med henvisning til Garlands største hit ’Somewhere over the Rainbow’.

Selvom jeg var godt underholdt under filmen kunne jeg ikke lade være med at spørge hvad jeg skal bruge denne film til. Det er en film som viser de strenge regler, Judy voksede op med i sine unge dage som skuespiller. Hun måtte b.la. ikke spise mad som andre, men blev i stedet medicineret med piller for at føle sig mæt og sovepiller. Men udover det så tog jeg ikke andet med mig ud af biografen og der bliver heller ikke gået mere i dybden med hendes liv.

Jeg blev heller ikke sådan rigtigt klogere på Judy eller fik mere sympati for hende – måske fordi jeg allerede kendte lidt til hendes historie og havde hørt meget om hendes dæmoner. Så derfor endte jeg med at have en følelse af at man ikke havde behøvet denne film.
Jeg nåede også frem til den konklusion at publikummet til denne film, nok mest er folk der allerede kender til Judy Garland, og som syntes hun er interessant. Hvis man ikke ved hvem hun er, eller hvorfor hun var sådan en stor stjerne, som endte meget tragisk, så vil man nok ikke blive klogere af at se denne film.
Men er man Garland fan, eller bare er fan af det gamle Hollywood, så er dette en underholdende film som på meget fin vis viser bagsiden af medaljen.