Den tredje film om Mike Banning er et solidt stykke ”actionthriller-håndværk

Pixar tilføjer endnu et mesterværk til ‘Toy Story’-universet.

Anmeldt af: Lou von Brockdorff

Pixar har for længst etableret sig som de bedste indenfor animationsfilm. Det er bl.a. med film som ‘Up’, ‘Inside out’ og ‘Ratatoulle’. Men det Pixar-univers jeg nyder mest at besøge må klart være ‘Toy Story’- universet.

Jeg har elsket Woody, Buzz Lightyear og alt det andet legetøj på Andys værelse siden jeg så den første ‘Toy Story’ film som barn. Den første film fra 1995 fik en efterfølger i 1999 – som ikke var helt ligeså genial som 1’eren, men som stadig er en virkelig god og seværdig film. Mange troede vel at vi så var færdige med ‘Toy Story’-universet, men i 2010 fik vi en 3’er som var mindst lige så fantastisk som den første, og som fik virkelig mange voksne og unge til at græde. De fleste troede også her, at vi nu havde set det sidste til universet, da det, i hvert fald ifølge mig, var den perfekte og mest rørende afslutning. Men nu får vi så igen et gensyn med legetøjet, og deres nye ejer Bonnie, i ‘Toy Story 4’.

Legetøjet er blevet overtaget af pigen Bonnie og legetøjet nyder her at blive leget med igen. Dog har Woody det lidt svært, da han ofte bliver valgt fra og derfor bare kan stå i et skab og se det andet legetøj blive leget med. Da Bonnie skal begynde i børnehaveklasse vælger Woody at hoppe i hendes taske og tage med for at støtte hende. Og da Bonnie her laver et stykke hjemmelavet legetøj som hun kalder Forky, beslutter Woody sig for at gøre alt hvad han kan, for at sikre at Bonnie ikke mister sit nye legetøj. Men Forky er lavet ud af skrald og vil ikke leges med, han vil hellere bare være skrald. Han vælger derfor at hoppe ud af en autocamper på familiens bilferie, og Woody vælger at hoppe efter for at bringe Forky tilbage. Det bliver en rejse for Woody og Forky, for at finde tilbage til autocampteren. På deres vej møder Woodys sin gamle ven og kærlighedsinteresse Bo Peep, som har fundet en perfekt tilværelse uden et barn.

Man har lidt set denne handling før: Woody bliver væk fra resten af legetøjet og skal finde hjem igen. Der er øjeblikke hvor det føles lidt som en gentagelse. Men ligesom de tilføjede et ekstra lag i ‘Toy Story 3’ – tilføjer de også her et ekstra lag, i det øjeblik hvor det går op for publikum, at Woody skal træffe nogle afgørende valg. For selvom Woody elsker sine venner og elsker at have et menneske, så er han måske et sted i sit legetøjsliv hvor han har udtjent sin tjeneste.

Mange af de gamle stemmer er igen med i ‘Toy Story 4’ – b.la. Er Tom Hanks igen Woody, Tim Allen er Buzz Lightyear, Don rickles er Mr. Potato Head, Joan Cusack er Jessie og Wallace Shawn er Rex. Derudover er der tilføjet en helt del nye karakterer som får stemmer af Keamu Reeves, Christina Hendricks, Tony Hale, Jordan Peele og Keegan-Michael Key.

Det er rimeligt vildt at så mange af de samme skuepillere er vendt tilbage, her 24 år efter den første film. Men stemmerne er blevet så karakteristiske for karaktererne så det vil være meget underligt og forkert at have en Woody med en anden stemme end Hanks’s. Også i den danske udgave er Preben Kristensen og Thomas Eje vendt tilbage og har lagt stemmer til Woody og Buzz. Den danske udgave er virkeligt veludført, og Kristensen og Ejes stemmer er blevet en ligeså stor del af Woody og Buzz som Hanks og Allen er det.

Filmen formår at give dette ekstremt elskværdige legetøj nogle store menneskelige følelser – og gør det på et niveau hvor der er ligeså meget til de voksne som der er til børnene. Der er måske endda tider hvor der er mere til de voksne end til børnene.

Man kan se at der er sket meget med animationsfilm siden 1995 hvor ‘Toy Story’ udkom. Der er ikke en finger at sætte på animationen her og filmen holder hele vejen igennem – Det er vanvittigt flot udført. Det er også denne animation som gør figurene så levende som de er.

Det er Josh Cooleys instruktør debut, han har tidligere kun instrueret små kortfilm, men han var med til at skrive ‘Inside out’ som er et moderne Pixar mesterværk og som han blev oscarnomineret for. Han har også været med til at skrive ‘Toy story 4’ og har her fået selskab af John Lasseter, Andrew Stanton og Rashida Jones.

Jeg kan lige så godt indrømme det – Jeg fældede også en lille tåre til sidst i denne film. Jeg var ikke så rørt som jeg blev af ‘Toy Story 3’, men den fik mig alligevel. Jeg kan ikke forestille mig hvordan man kan flere film i denne serie da dette er den perfekte slutning på serien, og en af vores hovedkarakterer får den perfekte afslutning på hans karakter. Men lad os se – jeg tænkte som tidligere skrevet også at ‘Toy Story 3’ var den perfekte slutning. Ligemeget hvad så er ‘Toy Story 4’ endnu et Pixar-mesterværk som både er underholdende og rørende.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den tredje film om Mike Banning er et solidt stykke ”actionthriller-håndværk