“The Matrix”: Cyberpunk-actionfilmen, der forandrede en hel genre

Anmeldt af; Adam Bouttai

Med tyve års jubilæum er “The Matrix” (1999) kulminationen på  en perlerække af forrige årtusindes vigtigste Hollywood actionfilm “Die Hard” (1988), “T2: Judgement Day” (1991) og “Face/Off (1997)” og den er stadig i dag garant for at presse publikum ud på kanten af sædet.

 Programmøren Thomas Anderson (Keanu Reeves) lever et dobbeltliv som hacker under aliaset Neo. Da han en dag kontaktes af den mystiske Trinity (Carrie-Anne Moss), begynder han langsomt at tvivle på sin verdensopfattelse. Andersons liv kommer til en brat omvæltning, da han kommer i kløerne på Agent Smith, mens den terrormistænkte Morpheus (Laurence Fishburne) giver ham et skæbnesvangert tilbud. 

 Det amerikanske søskendepar Lana og Lilli  Wachowski begyndte karrieren med den halvlumre noir film “Bound” (1996), der banede vejen for deres magnum opus “Matrix” og de halvlunkne opfølgere “The Matrix Reloaded” (2003) og “The Matrix Revolutions” (2003). Den pseudo-religiøse science fiction-film blander lommefilosofiske teser med  halv-cheesy dialog, manuskript-dødssynder, og karikeret skuespil, igennem 131 hæsblæsende minutters cinegasm, i stil med de åndsbeslægtede “Inception” (2010), “Doctor Strange” (2016) og Satoshi Kons animé mesterværk “Paprika” (2006).

 “The Matrix” er den type Blockbuster film, der har alting og samtidigt leverer filosofisk brændstof i en lækker og futuristisk indpakning, der emmer af Aldous Huxleys “Brave New World”, “Twelve Monkeys” (1995) og “The Truman Show” (1998). Udover højpotent tankegods så er  æstetikken berusende. Fremfor 90’er action-kongerne Michael Bay og Jerry Bruckheimers epileptiske klippestil så er “The Matrix” zen-cool, når Neo som lige dele Siddhartha og New Age masseødelæggelsesvåben leverer sultan-smadder til den jakkesæt-uniformerede øvrighed. 

 Keanu Reeves, vel nok Hollywoods flinkeste person, er en type skuespiller med få noder på følelsesregistret, men hans rækkevidde som frelser med jedi evner er perfekt til denne type af larger than life karakter. Hugo Weaving i rollen som antagonist Agent Smith, manifestation på George Orwells tankepoliti, står tilbage som en af filmhistoriens mest ikoniske filmskurke. De to karakterers indbyrdes kamp skaber da også et sammenligningsgrundlag med de største nemesis-par: Luke Skywalker v. Darth Vader, John McClane v. Hans Gruber og The Terminator v. T-1000. 

 “Follow the white rabbit”, “The blue pill or the red pill”, og “I know kung-fu”: “The Matrix” er et langt nostalgi trip for børn af 90’erne. Bag fernissen med cheesy dialog ligger en stærk plotstruktur og skarptskårne arketyper og innovativ action, der har sat standarden inden for hele genren. “The Matrix” er ubetinget det tyvende århundredes flotteste techno-brag med tematikkerne, der sidder i tanke-apparatet lang tid efter rulleteksterne er klinget af. 

 Du kan se traileren her: https://www.youtube.com/watch?v=m8e-FF8MsqU

“The Matrix” kan streames på Viaplay og Blockbuster