Emil fra Lønneberg i en feberdrøms-agtig verden - på svampe.

Jonah Hill tager os med tilbage til 90’ernes ungdoms tomme tider

Anmeldt af: Martin Odgaard

Tag med en på en tur tilbage til de nostalgiske 90’ere når Jonah Hill tager ungdomsoprør og Teenage-livet under lup og kærlig charmefuld behandling, i sin debutfilm ‘Mid90s’.

Jonah Hill er nok mest kendt som komedieskuespiller, og nogle vil endda kalde ham for komiker, men nu har han gjort som mange af sine kollegaer i branchen har gjort før ham, nemlig skrevet og instrueret sin egen film. Og hans første film kommer vellykket afsted. 

‘Mid90s’ følger den unge knægt Stevie på nippet af Teenage livet, han bor med sin irriterende ældre storebror og en travl og lidt fraværende alene mor. Men han finder sig en noget ældre vennegruppe med en skater interesse som hurtigt fanger ham, og han forsøger på bedste vis at tilpasse sig stilen og gruppens jargon. Men der skal ikke meget indflydelse til at påvirke en ung knægt med meget fritid. Og jalousi og hårde lærestreger er i vente.   

Der er en charmerende, humørfyldt, nostalgitrip tilbage til de kedelige halvfemsere, hvor tiden var en hel anden end i dag. Vi tages med tilbage Down-memory-Lane til de ikoniske referencer, farvefyldte tøj som ingen vil have på idag, og ikke mindst de mange klassiske toner på elskede discmans og ghettoblastere. De kunne ikke undværes. Tonerne leveres af Trent Reznor og Atticus Ross, hvilket må siges at være et scoop, da de to rutinerede komponister også stod bag de ikoniske lydsider til facebook filmen “The Social Network”. 

Og netop disse underelementer får Hill rigtig godt med, ved siden af historiens kerne. Nemlig ungdomslivet. Vennerne, omgangskredsen, familien og fristelserne. Ja, alt det omkring sig i de sårbare år hvor drenge er unge og naive, formes og er påvirkelige, og ikke mindst fuld af nysgerrighed og energi på livet.  

Hill beskriver netop præcis hvordan det er som en ung knægt i en kedelig tom sommer, med et problemfyldt hjem, og en masse førstegangsoplevelser, fristelser og frie tøjler omkring sig. Nye venner og en ny populær hobby er drivkræften bag. Det er alt sammen let relaterbart.  

Vi kommer godt rundt om de helt centrale emner i ‘Mid90s’, og det gode cast leverer er stærkt og overbevisende skuespil, og komikken fra bagmanden spores tydeligt tilbage Hill’s egen baggrund. En både præcis, rørende, sjov og ægte realistisk ungdoms-fortælling. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Emil fra Lønneberg i en feberdrøms-agtig verden - på svampe.