Hell´s Annabelles driller igen med sine velplacerede jumpscares i lettere åndeløs fortsættelse

Hvis du er til westerns så er ‘The Sisters Brothers’ et oplagt filmvalg

Anmeldt af: Lou von Brockdorff

Man får en dejlig firkløver af godt skuespil i ‘The Sisters Brothers’, som er leveret af nogle af Hollywoods dygtigste og mest interessante skuespillere.

Året er 1851 hvor brødrene Charlie og Eli Sisters arbejder om håndlangere for en magtsyg gangster kaldet Kommandøren. The Sisters Brothers er kendt for at være voldsomme og nådesløse, og der ruller oftest hoveder. Det er også hensigten da Kommandøren sender dem på jagt efter guldgraveren Hermann Kermit Warm, der skylder Kommandøren penge. Til at hjælpe The Sisters Brothers med at finde Warm har Kommandøren hyret privatdetektiven John Morris. Men da Warm og Morris møder hinanden bliver Morris i tvivl om opgavens legitimitet – især da Warm introducerer ham for en potentielt indbringende opfindelse.

‘The Sisters Brothers’ er baseret på den canadiske forfatter Paul DeWitts prisvindende roman fra 2011 og er instruerer af Jacques Audiard. Audiard har tidligere haft enorm succes med de meget anmelderroste film ‘Profeten’, ‘Smagen af rust og ben’ og ‘Dheepan’, men dette er hans første store Hollywoodfilm.

Instruktionen er fin og filmen viser et meget nuanceret billede af karakterene, og især brødrene – de er ikke kun onde og ikke kun gode. Og selvom de er håndlangere for en gangster, og ved at de bliver det næste offer hvis de ikke udfører deres opgaver, så har de stadig større ambitioner for deres fremtid.

De to brødre er spillet af John C. Reilly og Joaquin Pheonix som leverer nogle virkeligt gode præstationer. De har en fantastisk kemi og bliver godt flankeret af Jake Gyllenhaal som spiller John Morris og Riz Ahmed der spiller Warm. Det er en stærk firkløver med nogle af Hollywoods mest interessante skuespillere som det er en fornøjelse at følge. Dog kunne man godt ønske at føle endnu mere med karaktererne, da man ikke kommer helt ind på livet af dem, og man føler der er en distance imellem karakterene og publikummet.

Man vil gerne engagere sig mere i de karakterer man ser i filmen, men da man ikke gør det er man heller ikke så engageret i handlingen som man måske kunne være.

Det er heller ikke fordi der sker virkeligt meget i ‘The Sisters Brothers’. Der er meget riden rundt på heste og snakken. Derfor er en spilletid på over to timer også en smule for lang, og man kunne nemt have skåret 15-20 minutter væk.

Der er noget i ‘The Sisters Brothers’ som minder om ‘Butch Cassidy and The Sundance Kid’. Den film er også meget riden rundt på heste, og prøve at ryste forfølgere væk. Forskellen på de to film er dog at man holder mere af Butch Cassidy og The Sundance Kid, og virkeligt er følelsesmæssigt engageret i de to karakterer. Det er måske fordi dialogen er mere interessant, eller at Cassidy og Sundance Kid, bare er mere sympatiske og elskelige.

‘The Sisters Brothers’ er alligevel et underholdende bekendtskab, og selvom filmen er for lang så kan man sagtens forsvinde ind i biografmørket et par timer og blive transporteret tilbage til det vilde vesten.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hell´s Annabelles driller igen med sine velplacerede jumpscares i lettere åndeløs fortsættelse