En lidt for kedelig filmatisering af Penelope Fitzgeralds novelle

En ædel japansk fortælling om menneskets tvivlsomme moral

Anmeldt af: Trasi

Skabt af den kendte japanske film-Sensei, Akira Kurosawa, er Rashōmon(1950)–En kort, elegant og spektakulær fornøjelse for enhver elsker af World-Cinema og klassikere. Kurosawa har også lavet andre mesterværker, såsom ’Seven Samurai’, ’Ikiru’ og ’Yojimbo’.

‘Rashōmon’ åbner i regn og torden, hvor vi bliver introduceret til skovhuggeren og præsten. De sidder begge under en forfalden Rashōmon by-port i læ fra regnen, og surmuler over en noget traumatiserende oplevelse de begge har haft. Da en tilfældig bonde kommer forbi begynder skovhuggeren at forklarer hvad der er galt: Både ham selv og præsten har været involveret i en retssag hvor en mand blev fundet dræbt i en bambus-busk! Men både den indfangede bandit, skovhuggeren, præsten og kvinden der var involveret i den kriminelle handling har vidt forskellige forklaringer på hvad der egentlig skete… Ja, selv den døde, der via en åndemaner bliver hidkaldt får sin stemme hørt…!

‘Rashōmon’ var originalt baseret på to fortællinger af den meget kendte japanske forfatter Ryūnosuke Akutagawas to mesterligt fortalte kort historier –Filmens forreste plan er baseret på fortællingen den også har fået sin titel fra, nemlig ’Rashōmon’ fra 1915; hvor filmens hoved-plot er baseret på Akutagawas mesterværk, ’In a grove’ fra 1922.

Kurosawa kombinere disse to litterære kunstværker, og skaber sit eget visuelle mesterværk, som har en helt anderledes fortolkning og sammenblanding af fortællingerne. Her ser vi Kurosawas’ smukke billeder fuldstændig udpenslet -Med den intense action han er kendt for fra hans samurai-film, imponerende skuespils præstationer og velvalgt musik forstår man godt hvorfor Rashōmon er anset for en af verdensbedste film, med flere internationale filmpriser på bagen.

Det siges endda at være den film der for alvor bragte Japan på verdens-scenen hvad angår film. Filmen, så vel som kort historierne, er kendt for dens plot-teknik, som involverer flere karakterers subjektive og kontrastfyldte versioner af den samme hændelse. Alle karakterer har hver deres egoistiske fortolkning –Hvilket sætter spørgsmålstegn ved den menneskelige ærlighed og moral…

Akutagawa var noget mere pessimistisk i hans konklusioner angående dette, men Kurosawa kunne aldrig helt komme af med hans heroiske godheds idealerom mennesket, som vi ser det så smukt eksemplificeret i filmens punktum.

Du kan se traileren her: https://www.youtube.com/watch?v=Zqoyl2p8_lw

’Rashōmon’  er svær at finde på leje og stream, men hvis du finder den er den et kig værd.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En lidt for kedelig filmatisering af Penelope Fitzgeralds novelle