Ny gangster-politikthriller oser af kvinde-power!

Robin Hood fortæller oprindelseshistorien for vores velkendte tyv

Anmeldt af Lou von Brockdorff

Der er lavet ikke mindre end 50 film og serier om Robin Hood. Alligevel er det nu blevet tid til et gensyn med den maskerede helt.

Robin af Loxly er en krigshærdet tempelridder og sammen med den mauriske hærfører Lille John beslutter han at igangsætte et oprør imod den korrupte engelske krone som især er repræsenteret af Sheriffen af Nottingham. Robin af Loxly er på dette tidspunkt adelsmand og har derfor en direkte forbindelse til kronen og Sheriffen af Nottingham, men alligevel vælger han at trække i hætten om natten og ofrer alt for at redde Nottinghams borgere, og finde sammen med sin store kærlighed Marian.

‘Robin Hood’ foregår før Robin bliver til Robin Hood og foregår mens han stadig er adelsmand. Vi fik også samme historie i Ridley Scotts ‘Robin Hood’ fra 2010. Den film var nogenlunde, men var ikke en særlig bemærkelsesværdig film. Og på en eller anden måde er den nye film en del dårligere en Ridley Scotts ‘Robin Hood’

Det er Taron Egerton som spiller Robin Hood, Jamie Foxx spiller Lille John, Ben Mendelsohn spiller Sheriffen af Nottingham og Eve Hewson spiller Marian. Af de fire hovedskuespillere er det klart Mendelsohn som gør det bedst, hvor både Egerton og Foxx formår at spille uden nogle form for charme og alt for forceret.

Robin Hood og Lille John er ellers ofte meget karismatiske karakterer, men i den nye ‘Robin Hood’ film er alt charmen forsvundet. Måske er det i et forsøg på at gøre Robin Hood ung, moderne og snappy – men ved at gøre dette gør man karakteren irriterende og usympatisk.

Filmen har nogle fine actionscener, og er da meget flot. Men det virker igen som om at de prøver at gøre Robin Hood mere ung og cool og det gør at, især klipningen og historien, bliver rodet og forvirrende.

Der er lavet 50 film og serier om Robin Hood så man kan undrer sig over hvorfor instruktøren Otto Bathurst har besluttet sig for at vi nu skulle have historien fortalt igen. Bathurst er ellers en ganske stabil instruktør og har fantastiske titler som ‘Black Mirror’ og ‘Peaky Blinders’ bag sig. Men der er truffet alt for mange dårlige valg i denne film og det gør at det desværre også er en af årets mest frustrerende og ligegyldige film.

‘Robin Hood’ er især frustrerende fordi man ødelægger myten om – den ellers så karismatiske og charmerende – helt og nærmest glemmer alt det som har fungeret i de tidligere ‘Robin Hood’ film og serier.

Der er lavet nogle virkeligt gode film om vores hætteklædte helt. Bl.a. kan man se versionen fra 1938 med Errol Flynn med titlen ‘Robin Hood’, eller Disneys geniale version fra 1973. ‘Robin Hood og Marian’ fra 1976 og ‘Robin Hood – den fredløse’ fra 1991 har også sin charme og er seværdige.

Hvis man absolut ville se noget med Robin Hood, så anbefales det at gå tilbage og se en af de gamle filmatiseringer i stedet for at se denne nye version.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ny gangster-politikthriller oser af kvinde-power!