Lena Dunham og Jennifer Konners nye komedieserie ‘Camping’ er mildt underholdende og en smule ligegyldig

Michael Meyers vender tilbage – efter 40 år

Anmeldt Af: Susanne Schatz

En af de mest ikoniske gyser film er tilbage i god form.

Laurie Strode (Jamie Lee Curtis) overlevede engang et morderiske mareridt, men hun betalte en høj pris: Hendes liv gik fuldstændig i stykker – 2 skilsmisser, og myndighederne fjernede hendes datter! I dag bor hun isoleret i en kameraovervågnet hytte, som ligner næsten et fort, og hendes eneste drivkraft er at forberede sig til den ene dag, aldrig igen vil hun overraskes! Men under Michael Myers transport fra et hospital til et andet, flygter han, og alt går galt – igen. Det sker en dag før Halloween, og igen bliver det et kapløb på liv og død for alle…

David Gordon Green har skabt en ny ‘Halloween’ film, men samtidig er den også en hyldest til originalen. Historien er uafhængig, men alligevel forbundet til fortiden. En klar gevinst er at Jamie Lee Curtis igen står på rollelisten! For at holde ‘Halloween’ myten i live, kommer den originale maske til “indsats”, men den er ældet perfekt med rynker og sprød latex.

Jeg må indrømme aldrig nogensinde at have set ‘Halloween’ klassikerne, men selvfølgelig kunne jeg ikke undgå at vide noget om Michael Myers. Spændt og nysgerrig på denne film var jeg også lidt bange for at der vil være alt for mange lig og alt for meget blod. Og ja, naturligvis dør en masse mennesker i løbet af filmen, og blod bruges også rigeligt. Men folk, der vælger den slags gyser ved, hvad der venter på dem. Og uden lig og blod ville de være skuffede!

Alligevel er jeg positivt overrasket, at instruktøren undervejs nøjedes med at hentyde til et voldsomt, bestialsk drab i stedet for at vise alle ulækre detaljer. Der findes selvfølgelig også forskrækkende effekter, men bare som supplement til handlingen.

Det er en effektfuld stilmiddel, at man aldrig direkte ser ansigtet af ”babysitter-morderen”. Den kendte, men efter 40 år nedslidte maske, giver et uhyggeligt indtryk af den hensynsløse og ondskabsfulde person Michael Myers – ”nådesløs naturkraft”!

Desværre er de fleste karakterer lidt klichefyldte, som fx skrigende kvinder, og filmen følger et klassisk skema med undervejs utroværdige scener, som fx hvor mange tæsk én person kan overleve. Men måske er det genrens krav, og min forventning om lidt mere avancerede karakterer er urealistisk … Alligevel kan den film godt ses som forberedelse til Halloween 2018!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lena Dunham og Jennifer Konners nye komedieserie ‘Camping’ er mildt underholdende og en smule ligegyldig