The Spy Who Dumped Me er fjollet, dum og underholdende spionkomedie

Det Tredje Mord er slow pace japansk krimidrama

Anmeldt af: Lou von Brockdorff

Krimidrama fra den japanske guldpalmevinder Hirokasu Koreeda er, når den er bedst, fascinerende og flot

Da manden Misumi slår sin arbejdsgiver ihjel, skal advokaten Shigemori forsvare ham og finde hoved og hale i sagen. Musimi er anklaget for mord og røveri og har tidligere siddet i fængsel for et mord der blev begået 30 år inden. Sagen virker tabt på forhånd, især fordi Misumi hurtigt erkender sig skyldig. Shigemori og hans folk gør dog alligevel hvad de kan og graver sig dybere ned i sagen. Jo længere ind i sagen han kommer, jo mere begynder han at betvivle om hans klient nu også er skyldig.

‘Det Tredje Mord’ er en krimi i et meget langsomt tempo hvor man følger den mulige opklaring af sagen, jo mere Shigemori graver sig ned i sagen. Det er en film som stille og roligt bygger sig op og hvor publikum, ligesom Shigemori, langsomt begynder at tvivle på hvad der er rigtigt i sagen.

Filmen er instrueret af Hirokazu Koreeda som tidligere har instrueret mesterværker som ‘Min søns familie’ og ‘Still walking’. Senere i år kommer hans nyeste film ‘Shoplifters’ også som allerede er blevet rigtigt godt modtaget, f.eks. på Cannes festivalen i år. Han er en meget anerkendt og meget aktiv instruktør som cirka kommer ud med en film en gang om året. Hans film behandler ofte svære emner som han berør med meget lavmælte film hvor han laver film som røre og fascinerer.

I ‘Det Tredje Mord’ arbejder han igen sammen med hans faste fotograf Mikiya Takimoto som også har lavet meget flotte billeder og især meget tæt beskåret billeder til filmen. Filmen er dog en del mørkere i billederne end hans tidligere arbejde, men giver alligevel en helt specielt stemning til filmen som ganske fint bliver akkompagneret af en flot musikalsk side komponeret af den italienske komponist Ludovico Einaudi. Det hele danner en fin ramme omkring de stærke skuespilpræstationer som består af en stærk japansk rollebesætning.

‘Det Tredje Mord’ spiller meget på hvad der er sandheden og hvordan retssystemet fungerer og hvad der skal til for at dømme et andet menneske. Det gør den på ganske fineste vis, da man i starten af filmen er fuldstændigt sikker på at Misumi er skyldig og jo længere man kommer ind i filmen bliver man mere og mere i tvivl om det er det rigtige af gøre, at kende ham skyldig. Dette er især også på grund af hans skiftende udsagn.

Filmens meget langsomme tempo er dog også det som trækker filmen lidt ned, da den til tider simpelthen bliver for langsom. Det er helt sikkert et træk som er meget velovervejet og som da også passer til nogle film. Med en spilletid på 2 timer og mange scener som er meget stillestående, er der mange scener som desværre indimellem bliver kedelige, og især virker den første time meget lang. Det meget langsomme tempo og de lidt kedelige scener til trods ender det dog med at være en seværdig filmoplevelse, primært på grund af historien og den visuelle side.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

The Spy Who Dumped Me er fjollet, dum og underholdende spionkomedie